Udstilling på Nationalmuseet: “Pels – Liv eller Død?”

I 2014/2015 viste Nationalmuseet i København en fin udstilling med titlen “Pels – Liv eller Død?”.

Måden den udstilling var sat op på, var så imponerende. De indtryk den gav mig, tænker jeg tit tilbage på.

Udstillingen satte nogle spørgsmål op vedrørende brugen af pels:

  • Hvornår er det forsvarligt at klæde sig i pelstøj?
  • Når det er tradition?
  • Når hele dyret bliver brugt?
  • Når dyret har haft et godt liv og fanget efter bæredygtige fangstprincipper og traditioner?
  • Eller slet ikke?

Nationalmuseet havde valgt at bygge udstillingen op på en meget fin og neutral måde.

De gæster, som ikke bryder sig om pels, får mulighed for at se, hvilke alternativer der findes for at gå i pels.

På en anden væg kunne du både se forskellige former for pels og opleve, hvordan det føles at have pelstøj på.

De havde en stor udstilling af gammelt skindtøj fra hele “Nordkalotten”.

Det var morsomt at se så ens inuitter var klædt i gamle dage.
Stilen var næsten den samme, uanset om de har boet i Canada, Grønland, Nordnorge eller Sibirien.

En anorak med et par gode, store lommer, et par varme bukser og et par gode støvler. Det er altid godt og tidløst tøj i de nordlige egne – dengang såvel som i dag.

De gamle inuit-kvinder kunne både lave praktisk og varmt tøj, festtøj og – tro det eller ej – også  sexet tøj af skind. På National Museet hænger et par G-strengs trusser i skind og perler.

De gamle dragter var lavet af pels enten fra en sæl, et rensdyr eller en isbjørn.
Det var de materialer, som de altid havde ved hånden. Bomuldsgarn, silke eller uldstoffer var fuldstændig fremmede materialer for en inuit-skrædder.

De Gamle Inuitters Fangstmetoder.

Der var flere montre med meget smukke fangstredskaber.
Ved siden af bliver fangernes kultur og historie fortalt.

Ligesom andre naturfolk troede de gamle inuitter på at alt i naturen have en sjæl eller en ånd.
Det var derfor afgørende, at man viste dyrene respekt både før, under og efter fangsten.

De Moderne Inuitters Fangstmetoder.

De redskaber, som fangerne bruger i dag, er moderne og tøjet praktisk.

Men holdningen til naturen, dyrene og fangsten har ikke ændret sig!

Det er stadigvæk vigtigt for enhver ordentlig fanger at bruge naturen med respekt.
Børn og børnebørn skal også kunne gå på jagt og leve af de mange forskellige dyr, der findes.

Rovjagt på dyr eller at aflive et dyr udelukkende for at få skindet er utænkeligt!
Det ville betyde at godt kød gik til spile. Det er madspil! Før i tiden som i dag.

“Pels – Liv eller Død?”

Den udstilling satte nogle tanker i gang i mit hoved, og de dukker op med jævne mellemrum.

I gamle dage var pels virkelig et spørgsmål om liv eller død for en familie, en boplads eller en bygd.

I dag betyder pels stadigvæk liv eller død for de grønlandske fangere, som har gjort sælfangst til deres daglige arbejde.

EU har officielt blåstemplet grønlandsk sælskind og tillader, at grønlandsk sælskind bliver solgt i hele EU.

Grunden er at de moderne inuit-fangere har de samme holdninger til fangst og fangstdyr, som deres forfædre havde.

Så Husk:

  • Sælfangst og brugen af sælskind er med til at opretholde en livsstil og kultur, som er blevet opbygget i Grønland gennem mange generationer.
  • Fangsttraditionerne og opskrifterne på sælkød videregives til næste generation med stolthed og glæde.
  • Sælkød er en helt almindeligt at finde til aftensmad i mange grønlandske hjem
  • Sælen har levet et godt liv i de grønlandske farvande inden den fanges for at blive spist. De har ikke levet deres liv i et bur.
  • Iflg. Verdensnaturfonden (WWF) kan de grønlandske fangere fange 3 gange så mange sæler, som de gør i øjeblikket, uden at det ville have en negativ påvirkning på bestanden.

Tak for din tid og interesse.

Hvis du gerne vil have høre mere om sælskind eller bare følge med i hvad du kan få af flotte sager i sælskind, så skynd dig at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Der følger altid et godt tilbud med til dig i nyhedsbrevet.

Du kan gøre det i formularen neden under det her blogindlæg.