Forestil dig at du en mørk, regnvåd og stormfuld, kold mandag morgen sover over dig, fordi du har slukket for vækkeuret i søvne.
Du sætter dig op med et sæt og vælter forvirret ud af sengen.
Adrenalinen pumper rundt i din søvnige krop, og du suser rundt for at blive klar til at komme ud af døren i en fart.
Morgenkaffen må vente til du kommer ind på arbejdet, for ellers vil du komme for sent til morgenmødet, som din morgenfriske chef har indkaldt til.
Du skynder dig i tøjet – det fra i går.
(Det er altid et godt trick i tilfælde af en akut tøjkrise)
Du styrter ud af døren og når lige akkurat at smutte ind ad døren før din chef.
Dine søde kollegaer har sørget både for morgenbrød og ikke mindst morgenkaffen – så nu er der håb for, at din træge hjerne begynder at fungere inden for de næste 5 minutter.
Bedst som du tror, at din dag er reddet, og det hele nok skal gå,
altså så snart du har fået din morgenkaffe,
bemærker en af dine vågne kollegaer, at der er et hul i din nye chasmerebluse – den som du har ønsket dig så længe og endelig fået.
Derhjemme havde du trukket den over hovedet med et smil, fordi den er blød og varm. Sådan lidt som din pyjamas, du så brutalt blev hevet ud af for en times tid siden.
Dine morgenfriske kollegaer kigger allesammen på din bluse, og deres dom er klar:
Din nye ynglingsbluse har været et stort festmåltid for nogle tøj-gnaskende små insekter, som jubler over, at vi ikke længere kan købe mølkugler hos købmanden.
NU bliver du virkelig vågen – og endda før du har fået din morgenkaffe – for hvordan slipper man af med de små bæster?
og hvad mon de ellers har gnasket i sig?
På Pestium.dk – de kalder sig Europas største side om skadedyr – anbefaler de, at du fjerner møllenes “reder”.
Så du kan ikke smide dig på sofaen og gense din ynglingsserie, når du kommer hjem.
Så ned til Matas på vej hjem, og som om det ikke er nok, så anbefaler skadedyrsbekæmperne, at du skal soignere din garderobe.
De kommer ind ad åbne døre og vinduer, ligesom den der summende lille myg, der sætter sit lille røde, kløende visitkort på din arm og holder dig vågen den halve nat, indtil du får den klasket.
Du kan også være så uheldig selv at tage møl og larver med hjem.
De elsker at gemme sig i gamle tekstiler. F.eks i den gamle sofa fra genbrugsbutikken, som den nye café på hjørnet har indrettet sig med.
Måske har en gæst haft en en gammel jakke, som er fundet frem bagerst fra klædeskabet eller kælderen, siddet i sofaen før dig.
Den jakke kan snildt fragte de små bæster videre til et andet hjem, hvor der er nye friske forsyninger af uldtøj og pelssager.
Det er sukkerguf for møllene og deres larver, men til besvær for dig.
Så er det (måske) et hint om, at du skal tjekke din garderobe for de små tøjgnaskende flyvere.
Jeg håber aldrig, at du nogensinde skal stifte bekendtskab med de her kræ –
højest på Naturhistorisk Museum, hvor de har dem bag lås og glas i fine montre,
men nu har du i hvert fald fået nogle tip og tricks til at blive af med dem, hvis du skulle få besøg af dem.