Gæt hvilken type kvinde Toku er

Slået op d.
Gæt hvilken kvinde Toku er?

Toku Ohima bor i Qaanaaq, den aller nordligste by i Grønland.

Det var der, hvor Kronprins Frederik lærte at køre med hunde.

Deroppe er både vinter og sommer er meget lange.

Hvert år 24. oktober tager indbyggerne i Qaanaaq afsked med solen.

Den 17. februar drager de så ud i fjeldet igen. Denne gang for at hilse den velkommen tilbage, og det bliver fejret med maner.

Alle som har mulighed for det, tager ud i fjeldet for at få et glimt af solen, inden den går ned igen.
Tro mig, man bliver helt høj af sådan et øjeblik.

Deroppe lever Toku

Gæt hvilken type kvinde Toku er.
Hun er en rigtig sej kvinde, med et hjerte der banker både for naturen og lokalsamfundet.

Fangeren Toku

Egentlig er hun uddannet elektriker, men det blev vist for kedeligt, for nu lever hun af at være  erhvervsfanger.

Der er ikke så mange kvinder som vælger det erhverv.
Du skal kunne ordne og vedligeholde både motor og båd. Hive fangsten inden bords. Derefter skal den transporteres hjem og gøres klar til salg.
Alt sammen noget der kræver muskler og hårdt arbejde.

Toku og WWF

Toku vil også gerne være med til at gøre opmærksom på de klimaforandringer, som folk i fjerne egne af oplever mere markant end os der lever i byerne.

I et interview med Verdensnaturfonden fortæller hun om, hvordan forandringerne i klimaet påvirker havisen i det område af verden, hvor hun har sin hverdag.

Den er ikke længere helt så sikker som den tidligere har været, men de er nødt til at tage ud på den for at fange frisk kød.

“Vi skal spise frisk mad, vi kan ikke have en ko eller gris på land, derfor bruger vi de dyr vi har”, siger hun i interviwet.

Du kan se Verdensnaturfondens (WWF) lille interview med Toku her –  (det tager ca. 2 minutter)

Toku skaber sammenhold i byen

Hun kunne ikke holde ud at se byens unge rende rundt og lave hærværk. Derfor har hun åbnet sit hjem for dem 3 gange om ugen og i weekenden i vinterhalvåret, og byens unge elsker at besøge Toku

Hvis en af børnene eller de unge tumler med et problemer, er hun altid klar til en snak.

Der er boller og varm kakao eller hvad der ellers lige skal være for at føle sig godt tilpas, men de får ikke lov til at dovne, når de besøger Toku.

Sammen med børnene har Toku overrasket de ældre på alderdomshjemmet.
De havde lavet luffer, hjemmesko og strømper til de ældre. Det var en stor succes, og børnene oplevede, hvor rart det føles at gøre noget godt for andre.

Toku Oshima sørger selv for materialerne og det som byens børn og unge får af lækkerier, når de besøger hende.

Brugsen giver Toku en pris for sin indsats

Alt det som Toku har sat i gang, har Brugsen i Grønland hørt om.
– og Jeps, det er den samme butik, som du og jeg køber vores friske varer til aftensmaden – dog har brugsen har ingen butik i Qaannaq.

Brugsen i Grønland har valgt at hædre Toku for hendes varme hjerte og store indsat i Qaanaaq. Derfor har de givet hende en pris på kr. 100.000,00 fordi de synes hun fortjener et flot skulderklap.

Kort sagt:

Toku er en rigtig sej grønlandsk kvinde, som har et stort, varmt hjerte, der banker både for hendes by, andre mennesker og naturen.
På eget initiativ har hun gjort noget godt for dem som bor i Qaanaaq.
Hun fortjener sin pris og hæder for at gøre en forskel i lokalsamfundet.

 

Du og jeg kan også giver Toku et skulderklap

Vi kan være med til at hjælpe Toku og hendes initiativ.
Toku lever af at fange bl.a. sæler og sælge kød og skind videre.

Når du og jeg vælger sælskind til i vores garderobe, kan vi være med til at hjælpe Toku til at fortsætte sit frivillige arbejde i Qaanaaq – også selv om det måske synes meget lille.

 

HUSK:

  • at gå i sælskind er også bæredygtig mode
  • sæler er ikke en truet dyreart – der lever mellem 15 – 16 mio. sæler i havet omkring Grønland
  • sæler er almindelig aftensmad i Arktisk og sælskind bare en bifangst

 

Vil du vide mere:

Læs blogindlægget om fangeren David. Se filmen hvor han fortæller om sit arbejde, og hans kone viser, hvordan hun laver aftensmad med sæl til familien, eller om hvordan firmaet Kopenhagen Fur fik en pris for at vise samfundsansvar.

Tilmeld dig Sika-muts Nyhedsbrev

Så får du gode tilbud og nyheder før alle andre.

Brug boksen lige her under, når du tilmelder dig nyhedsbrevet.

Tak for din interesse

Gem

Del Gerne - Mange TAKEmail this to someoneShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPrint this page

Dyrevelfærd på 1. klasse – Hvorfor det er godt for dig og dyrene.

Slået op d.
Dyrevelfærd på 1. klasse

Simba er en kvik, sort labrador.

Når den skal have sin aftensmad smider min veninde (Simbas madmor) hundefoder ud i haven og lukker derefter Simba ud.

Glad og med logrende hale suser Simba ud i haven med snuden i jorden for at finde lækkerierne.
Den bliver mæt, mens den får frisk luft, motion og aktiveret hjernen for at finde sin mad.

Efter et stykke tid kommer den ind og smutter mæt og tilfreds op i sin bløde kurv henne ved den lune radiator – naturligvis efter at have sikret sig desserten ude i køkkenet – et tyggeben eller andet guf.

Dyrevelfærd på 1. klasse?

Måske.
Det er i al fald rigtig godt tænkt!
– og det er sundt for Simba at arbejde for at få sin mad.

Direktøren for Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, har sagt, at organisationen mener, “alle dyr bør have adgang til det fri, kunne mærke frisk luft, sollys og græs”.

Det er dyrevelfærd på 1. klasse.

Det er sådan at sælerne i havet om Grønland har det.

De svømmer frit rundt i havet for at finde deres mad, mens de får brugt deres muskler, sanser og hjerne.

En sæl svømmer selv rundt i havet for at finde sin mad, og den har travlt, hvis den skal blive mæt hver dag.

En enkelt sæl spiser 7 kg fisk om dagen – på et år kan det løbe op til ca. 2 tons fisk og krebsdyr pr. sæl.

Dyrevelfærd på 1. klasse?
Det ser sådan ud i følge Dyrenes Beskyttelse.

Amalie Jensen, som er Afdelingschef for Grønlands Selvstyres Fangst- og Jagtafdeling, har fortalt, at der  svømmer omkring 15 – 16 millioner sæler rundet havet omkring Grønland.

Sælerne får lov til at leve i det fri, indtil de bliver fanget af en dygtig fanger.

Det er professionelle og erfarne folk som fanger sæler.
De gør det ikke for sjov, men for at få mad med hjem.

I 2016 fangede de grønlandske fangere 121.000 sæler ud af 15 – 16 mio. sæler i Grønland.

Kan vi  kalder det rovdrift på naturen??

Sælskindet tager fangerne også med hjem. Det bliver ikke efterladt i naturen for at rådne op.

Sælskindet er bonus-fangsten.
Det indhandler fangerne til Great Greenland. De forarbejder skindene på ansvarsbevist og bæredygtig måde, så vi kan lave tøj og sko af de smukke sælskind med god samvittighed.

Sælfangst er bæredygtig jagt.

Dyrene får lov til at leve et godt liv i det fri på hel naturligvis.

Sælskind er et bæredygtigt materiale til tøj og sko.

I Grønland jager fangerene med respekt for naturen og fremtidige generationer.
Der skal også være mad til dem, når de skal forsøger deres familier.

Sælen er ikke en truet dyreart hverken i Danmark eller Arktisk.

Pudsigt nok er sælen i de danske farvande blevet en trussel for fiskene –  og dermed vores aftensmad –  hvis altså ikke at vi gøre lige som i Grønland og spiser både sæl og fisk.

På den måde får man en god og varieret kost samtidig med at man får smukke skind som kan forarbejdes til bæredygtigt tøj og sko.

Naturen skal plejes og passes på. Det er vores pligt.

Derfor må vi give den en hånd med respekt for både vores jord og fremtidige generationer af dyr og mennesker.

Helt ærligt:

Er det ikke bedre at fange og spise et dyr, som har levet et aktivt liv i det fri?

Du ved, sådan på ægte økologisk vis med masser af plads at boltre sig på og uden at få mad med penicillin og tilsætningsstoffer frem for et dyr som er født i fangenskab –  i et bur udelukkende mhp at blive brugt til avl og kødproduktion?

Kødet har en naturlig sund farve og er fri for rester af penicillin, så du ikke behøver at være bange for at blive resistent overfor penicillin eller andet.

Det giver dig en god samvittighed, når du spiser kødet og bruger skindet.

Det er sidegevinsten ved Dyrevelfærd på 1. klasse.

 

HUSK NU:

  • Sæler er IKKE en truet dyreart. De lever frit og godt i havet indtil de bliver fanget.
  • De grønlandsk fangere lærer at jage med respekt for både dyr, naturen og fremtidige generationer.
  • Sælskind er fangerens “bonus-fangst”. Det bliver til varmt, smukt tøj til dig og mig (Kødet bliver til aftensmad).

 

Vil du vide mere?

Læs mere på bloggen – Læs f.eks om Hvorfor Katrine blev overrasket, da hun mødte Sika-mut eller Om du godt kan tillade dig at gå i sælskind?

Del Gerne - Mange TAKEmail this to someoneShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPrint this page

Kan jeg godt tillade mig at gå med sælskind?

Slået op d.

Kan jeg tillade mig at gå i sælskind?

Det spørgsmål fik jeg sidste år, da jeg deltog i julemarkedet på byens Industrimuseeum.

På et tidspunkt bemærkede jeg en ung kvinde et stykke væk fra min stand. Hun kiggede nysgerrigt over på mine varer.

Da der ikke var så mange mennesker, kom hun over til mig. Hun smilede og lod hånden kærtegne et par luffer i sælskind med en flot hvid pelskant.

Forsigtigt spurgte hun, “Kan man godt tillade sig at gå i sådan noget?”

–  Altså sælskindspels.

Hun var født og opvokset i Tyskland, men kærligheden havde fået hende til Danmark, hvor hun nu arbejder og bor sammen med sin kæreste.

Det var første gang, at hun så sælskind.

Mens hun holdt et par bløde, varme sælskindsluffer i hænderne, fik vi en god snak om pels.

Der findes mange stærke holdninger i mod brug af pels, og mange måde at give udtryk for dem på.

Den tyske unge kvinde og jeg blev hurtigt enige om, at ingen af os ønsker at være med til at ødelægge naturen eller pine dyr, bare for at kunne gå i pels.

Vi var også enige om, at ingen af os kan lide at fryse om vinteren. Så finder vi det varme tøj frem. Desværre er det bare ikke altid nok til at holde kulden fra kroppen.

Pels har i generationer været god vinterbeklædning.

Sælskind er et praktisk materiale med mange gode egenskaber:

  • Skindets bagside er tykt og vindtæt.
  • Skindets forside er dækket af et lag bløde hår, ofte er hårene hule og luftfyldte. Det gør, at de isolerer godt mod kulden.
  • Sne og is kan let fjernes fra det bløde lag hår. Det er kun pelsen (forsiden) som bliver våd i snevejr.  Selve skindet (bagsiden) er tør og tæt.
  • Når man har skindtøj på har man det varmt, godt og tørt, selv om det er koldt og vådt.

I Grønland er der en lang tradition for at gå i sælskindstøj, fordi skind er et godt og praktisk materiale, når det er koldt.

Egentlig er sælskind bare et biprodukt.

Den egentlige grund til at fange en sæl er, fordi der skal mad på bordet.
Tidligere betød en god fangst overlevelse for både en familie og et lokalsamfund.

En sæl gav:

  • mad på bordet (kød og indvolde) i et område, hvor man ikke kan dyrke grøntsager,
  • lys (spækket blev brugt til at give lys i tranlamperne i gamle dage),
  • smykker (klørene kan blive til de mest fantastiske smykker),
  • legetøj og husflid (knoglerne kan bruges til mange sjove ting)
  • og tøj (skindet bliver til praktisk og smukt skindtøj og støvler).
  • Resterne blev brugt til hundefoder.

I dag er det ikke længere en livsnødvendighed, at fangeren kommer hjem med en sæl. Men når der kommer sæl hjem bruges hele sælen stadigvæk på forskellige måder.

De grønlandske fangere lærer stadigvæk at bruge naturen med respekt for fremtidige generationer og fanger sæler på en bæredygtig måde.

Derfor har Grønland formelt fået lov af EU til at sælge deres sælskind.

Iflg. Verdensnaturfonden (WWH) kan de grønlandske fangere fange 3 gange så mange sæler, som de gør i øjeblikket, uden at det ville have en negativ påvirkning på bestanden.

Biproduktet sælskind bliver renset og solgt videre til Great Greenland. Gennem en lang process fremstiller de smukke skind. De bliver til skønne pelssager, som vi kan bruge med god samvittighed.

Derfor:

  • Brug sælskind med stolthed og god samvittighed.
  • Husk hele sælen bruges.
  • Sælskind skaber liv i et lokalsamfund højt mod nord.

Fortæl den gode historie til dem, som af mange forståelige grunde har en skeptisk holding til pels.

  • Hvorfor ødelægge en kultur, som har vist, at det kan være muligt at bruge skind på en naturlig og bæredygtig måde?
  • Hvorfor ikke bakke op om den indsats inuitterne gør højt mod nord for at passe på naturen?

På den måde kan vi både gå elegant, varmt og godt klædt på samtidig med, at vi har en god samvittighed.

Den unge tyske kvinde stod lidt og betragede  sælskindslufferne med et varmt blik.

Så udbrød hun pludseligt:

“Sælskind er jo sympatisk skind!”

–  og nu ved du hvad hun ønsker sig til jul……..

 

HUSK:

  • Sælskind skaber arbejde lokalt i Grønland.
  • Sæler er IKKE en truet dyreart.
  • De grønlandsk fangere lærer at jage med stor respekt for både dyr, naturen og fremtidige generationer.

 

Vil du vide mere:

Læs mere på bloggen.

Læs bl.a. om fiskeriministeren der valgte at gå af for at lære sin søn at blive en dygtig fanger.

 

Du kan også tilmelde dig Sika-muts nyhedsbrev.

Udfyld felterne allernederst på siden.
Når vi har fundet noget godt og spændende til dig, får du tilsendt vores nyhedsbrev.

Bare rolig, vi overrender dig ikke med mails.

 

Tak for din interesse.

 

Del Gerne - Mange TAKEmail this to someoneShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPrint this page

Derfor gik ministeren af.

Slået op d.

Derfor gik minister for fiskeri, fangst og landbrug af.

Måske er din reaktion et skuldertræk og et “Nå, og hvad så?!”

Det var i al fald min, da jeg hørte om at den grønlandske minister for fiskeri, Karl-Kristian Kruse, var gået af.

Jeg er så overrasket over at høre grunden til hans afgang. Nu sidder jeg tilbage med et stort smil og en varm følelse inden i.

Måske får du det på samme måde om lidt.

Grunden til at han fratrådte var ikke en af de sædvanlige. Du ved dem med omrokeringer i regeringen. Eller endnu værre; uansvarlig brug af betroede midler.

Grund er ganske enkel. Hans familie, og især hans søn, har brug for at han er hjemme til at hjælpe dem. Han vil ikke ofre sin familie for et politisk liv.

Med slet skjult stolthed forklarer den tidligere minister sin aftrædelse på den her måde:

“Min søn har valgt at blive fanger, og jeg skal være på hans side og oplære ham til at blive en god fanger.

Han (sønnen) har brug for min hjælp til at blive fanger. Jeg håber på, at folk vil forstå min beslutning. Jeg kan ikke fortsætte mit hverv som landstingsmedlem frem til 2018 (valgperioden), for jeg har vurderet, at det er for meget for mig”.

Karl-Kristian Kruse slutter af på en metaforisk måde:

“Vi er allesammen som en blomst, og som far vil jeg sørge for, at min søn vil springe godt ud som en blomst”.

Wauw!!
Altså frit oversat:
Alle kan være minister for fiskeri, fangst og landbrug, men der er kun en som kan være far for min søn, og det er mig!

Derfor gik han af, og derfor sidder jeg tilbage med en varm og glad fornemmelse inden i.

Måske undrer du dig over, at man vil ofre sit embede for at lære sin søn at fange fisk og havdyr.

Tidligere var en dygtig fanger var et stort aktiv både for en familie og for et lokalsamfund. Hele deres eksistens afhang af fangernes dygtighed.

Drengene blev oplært til at være fanger fra de var helt små af deres fædre, onkler eller andre mandlige slægtning.

I dag er inuitterne ikke afhængige af storfangerne, som de var tidligere. Ikke desto mindre er fiskere og fangere stadig et yderste respekteret erhverv i Grønland.

Unge mænd som i dag ønsker at føre det gamle, stolte traditionsrige erhverv videre bliver anerkendt for deres indsats.

I dag er det blevet en regulær 2-årig uddannelse. Eleverne lærer teori og praksis til vands, til lands samt fiskeri og fangst på isen.
Den del af uddannelsen foregår i Uummannaq. En smuk by i Nordgrønland, der er omkranset af høje fjelde og dybe fjorde.
Efter endt uddannelse får de nyuddannede fiskere og fangere bevis på deres uddannelse og færdigheder.

Respekten for den storslåede natur og ønsket om at videregive fangstdyr til næste generation ligger dybt i den grønlandske folkesjæl.

Nogle fangere indgår samarbejder med antropologer og biologer.
Formålet med sådan et samarbejde er, at antropologerne lærer mere om fangerkulturen, og biologerne får suppleret deres viden om dyrenes fordeling i landskabet.
Alt sammen oplysninger som fangerne kan give dem i kraft af deres daglige færden i naturen.

Fangerne ved, hvor de forskellige dyr lever og kender deres livsbetingelser. De er ofte de første der opdager, hvordan ændringer i miljøet påvirker naturen og dyrene.

De iagttagelser fangerne gør sig, når de dagligt færdes på vandet eller i fjeldet, er med til at give os et indblik i, hvor vi skal sætte ind og være opmærksomme på naturen.

Fangerne er med til at regulere naturen – men med respekt for den.
De ønsker på ingen måde at ødelægge den arbejdsplads, som hver dag giver dem en masse skønne oplevelser.

“Det er ude i naturen, at vi henter vores styrke”, siger en fanger om sit job.

Det er dét, som den tidligere minister for fiskeri, fangst og landbrug ønsker at give videre til sin søn, frem for at sidde på sit ministerkontor.

Og det er dét, som gør historien om et ministerskifte anderledes – på den gode måde.

 

HUSK:

  • Sæler er ikke en truet dyreart.
  • De grønlandske fangerer lærer, at de skal have respekt for både dyr, natur og fremtidige generationer.
  • Sælskind skabe liv og arbejde i de grønlandske lokalsamfund.

Derfor kan du med god samvittighed vælge at gå med sælskind, når det er koldt.

Sælskind giver dig både varme fødder og hænder – Se hvad der hvad sælskind kan bruges til.

Sælskind er faktisk bare “madpapir”. Hvordan det skal forstås, kan du læse mere om i et andet blogindlæg.

Det er  om Katrine, der blev forbavset over at høre, at sælskind er et biprodukt, fordi fangernes vigtigste opgave er at få mad (kød) med hjem og ikke skind.

Læs hele indlægget her.

Tak for din din interesse.

Del Gerne - Mange TAKEmail this to someoneShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPrint this page