Advarsel: Det her kan også ske for dig, hvis du vælger at gå i sælskind.

Slået op d.
Advarsel: det her kan også ske for dig hvis du vælger at gå i sælskind.

Lige en advarsel inden du kaster dig over købsknappen for at investere i et par lækre hjemmesko eller støvler i sælskind.

Jeg vil anbefale dig at overveje en ekstra gang om sælskind nu også virkelig er noget for dig?

Selv om mange er ellevilde med det flotte skind og sender misundelige blikke efter dem som går i det, så tænk lige om over om de overhovedet er det rigtige for dig.

  • Jo, støvler i sælskind er vildt flotte at se på
  • Jo, det giver god samvittighed at bruge naturens materialer i stedet for at lade det gå til spilde
  • Jo, det er rart at vide at købet virkelig gavner den person, som har været på havet for at finde aftensmad til sin familie.

Men …………..

måske er du slet ikke tykhudet nok til at at gå i sælskind?

Lad mig forklare:

Sælskind er et ganske særligt skind fordi, det kommer fra dyr,som:

  • ikke er en truet dyreart. Det vrimler med sæler i havet både i Danmark og i Grønland
  • sæler lever et frit og godt liv sådan som Dyrenes Beskyttelse anbefaler at brugs-dyr skal leve.
  • sæler er frisk mad for folk der bor i områder, hvor de ikke kan have en ko eller en gris gående i stalden

Men………

Når du vælger at gå med sælskind – og vær stolt af det for du kan gøre det med god samvittighed – så kan du også risikere at møde støde på folk, som ikke er så glade for det du har på.

Egentlig er det jo sært, for:

  • smag og behag er en personlig ting
  • pels har altid været god beskyttelse mod kulde
  • pels og skind er altid eksklusiv og god stil

men nogle føler sig provokeret, hvis du går i sælskind.

Sidste vinter stod jeg på stationen og ventede på toget en kold mørk morgenstund.
Jeg er B-menneske og sov stadigvæk lidt indvending, mens jeg ventede på det tidligere morgentog.

Pludselig vågnede jeg brat op da en morgensur kvinde gik forbi mig og ud mellem tænderne vislede:

“Sælskind, FØJ!”

Lige dér kom jeg brat ud af min morgendøs

AV! den sved………….

Jeg ventede på toget i mine flotte sælskindsstøvler, mine fødder var varme. Jeg havde det godt, fordi jeg ikke frøs eller var bange for at glide i vintersjap, fordi sålerne er tykke og gode.

Men damen havde åbenbart fået det forkerte ben ud af sengen, eller også havde hendes mand brugt hendes tandbørste den morgen, eller hun havde ikke nået at få sin morgenkaffe, eller noget helt femte

i hvert fald synes hun lige, at hun ville lade sin mening kommer klart og tydeligt til udtryk i vintermørket.

Måske vil du også få sådan en bemærkning, hvis du vælger at gå i sælskind.

Så husk:
Lad være med at tage det personligt.

Vær stolt over at du har modet til at gå med sælskind.

Husk at du på den måde er med til at hjælpe en fanger til at få benzin til hans båd, så han komme på arbejde og fange finde mad til familie og andre, der køber frisk kød af ham.

Jeg kan ikke lade være med at bruge sælskind, for jeg synes virkelig at det er et sympatisk skind.

Mad (kød) er pakket ind i skind.
Hvorfor så ikke lave “indpakningspapiret” om til noget smukt og varmt tøj?

HUSK NU:

  • Sæler er IKKE en truet dyreart. De lever frit og godt i havet indtil de bliver fanget.
  • De grønlandsk fangere lærer at jage med respekt for både dyr, naturen og fremtidige generationer.
  • Sælskind er fangerens “bonus-fangst”. Det bliver til varmt, smukt tøj til dig og mig (Kødet bliver til aftensmad)

Læs mere på bloggen:

Måske vil du også synes om indlægget om, man nu også kan stole på historien om at sælskind er bæredygtig jagt. Mød David, som er en grønlandsk fanger, og hans familie.

Vil du vide mere?

Tilmeld dig Sika-muts nyhedsbrev.

(Du gør nemmest i boksen lige her nedenunder)

Tak for din interesse.

Del Gerne - Mange TAKEmail this to someoneShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPrint this page

3 populære, men dårlige undskyldninger – Kender du dem?

Slået op d.
3 populære men dårlige undskyldninger - Kender du dem?

Her er populære 3 undskyldninger, som nogle bruger for at overbevise sig selv og – måske også dig – om at det ikke er godt at gå i sælskind.

Ofte er det fordi de er bange for, hvad andre vil sige til at de går i sælskind.

Måske kender du også nogle som har sagt sådan her:

Undskyldning nr 1:
Jeg kan ikke tillade mig at gå i sælskindstøj – Det er synd for dyrene.

Dyr er søde, kære og nuttede.
Vi elsker se på dem i naturen og at have dem som kæledyr hjemme.
Dyr gør os glade – og de skal behandles ordentligt!

Direktøren for Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, har sagt, at organisationen mener, “alle dyr bør have adgang til det fri, kunne mærke frisk luft, sollys og græs”.

Det er sådan at sælerne i havet om Grønland har det.

De svømmer frit rundt i havet for at finde deres mad, mens de får brugt deres muskler, sanser og hjerne.

En sæl svømmer selv rundt i havet for at finde sin mad, og den har travlt, hvis den skal blive mæt hver dag.

En enkelt sæl spiser 7 kg fisk om dagen.

Amalie Jensen, som er Afdelingschef for Grønlands Selvstyres Fangst- og Jagtafdeling, har fortalt, at der  svømmer omkring 15 – 16 millioner sæler rundet havet omkring Grønland.

Sælerne får lov til at leve i det fri, indtil de bliver fanget af en dygtig fanger.

Det er professionelle og erfarne folk som fanger sæler.
De gør det ikke for sjov, men for at få mad med hjem.

I 2016 fangede de grønlandske fangere 121.000 sæler ud af 15 – 16 mio. sæler i Grønland.

Kan vi  kalder det rovdrift på naturen??

Sælskindet tager fangerne også med hjem. Det bliver ikke efterladt i naturen for at rådne op.

Undskyldning nr. 2:
Jeg vil hellere gå i fake fur – så bliver jeg ikke set skævt til.

Vi lever i en verden, hvor alt kan erstattes.

Men husk på:

Pels adskiller sig ikke væsentligt fra bøffer!

Lyder det mærkeligt?

Hvis vi betragter pels på lige fod med andre produkter, som vi får fra dyrene, f.eks. mælk, kød og uld, er det svært at forstå, hvorfor du skal erstatte pels med fake fur.

Hvorfor skulle pels være mere forkert at vælge end mælk og uld?

Der findes gode alternativer til fornuftige erstatningsmuligheder for begge dele.

Vi mennesker har altid brugt dyr som en ressource – både som arbejdskraft og i vores husholdning.

Gennem generationer har pels været brugt, for at vi kan holde os varme, når det er koldt.

Pels er et godt og vindtæt materiale.

At spise kød betragter mange som en hel almindelig dagligdags ting.

Kød er pakket ind i pels, hvorfor så ikke bruge indpakningspapiret til tøj?

Alle dyr skal behandles ordentligt både mens de lever og når de bliver aflivet.

Når det er på plads kan du gå med pels med god samvittighed og rank ryg, mens du holder dig varm, når det er koldt.

Undskyldning nr. 3:
Pels er dyrt!

Ja, pelstøj er dyrere end stoftøj.

Naturprodukter koster ofte mere end syntetiske produkter, som produceres i store partier.

Fangeren bruger ofte meget tid på vandet for at få sin fangst med hjem.
Det koster at forarbejde skindene på en miljørigtig og ansvarsfuld måde.

Pels er både trendy og klassisk.
I kombination med andre materialer giver pels et spændende look.

Pels har den fordel, at det er et stærkt materiale, som er langtidsholdbart og ser nyt ud i mange år.

 

Husk nu:

  • Vælg sælskind, så behøver du ikke undskylde dit valg af pels.
  • Det er vigtigt at du forstår, at pels er et forsvarligt og etisk valg, som du skal være stolt over at gå med.
  • Når du vælger sælskind viser du samfundsansvar. Du støtter bæredygtig produktion af pels og lokale grønlandske samfund.

 

Vil du vide mere:

Læs mere på bloggen. Læs f.eks. om Dyrevelfærd på 1. klasse eller om hvorfor pelsfirmaet Kopenhagen Fur får en pris for at være social bevist

 

Du kan også tilmelde dig Sika-muts nyhedsbrev.

Du får nyheder og gode tilbud før alle andre og en rabat på kr. 100,00 på dit første køb.

Skriv dig op til nyhedsbrevet i kassen nedenunder. Det er nemmest for dig.

 

Tak for din interesse.

Del Gerne - Mange TAKEmail this to someoneShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPrint this page

Kopenhagen Fur får en pris for at vise samfundsansvar – Tillykke!

Slået op d.
Kopenhagen Fur

Tillykke til Kopenhagen Fur.

I forbindelse med modemessen i København maj 2017 blev de nomineret til Elle’s CRS-pris – og vandt den.

CRS-prisen gives til virksomheder, som fokuserer på bæredygtighed og social ansvarlighed.

Firmaer som arbejder med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter.

Kopenhagen Fur vandt CRS-prisen fordi virksomheden viser samfundsansvar

– og de er både glade og stolte af den.

Det er et flot skulderklap for den indsats de gør for at skabe både bæredygtighed og dyrevelfærd i pelsproduktion.

Efter at have modtaget CRS-prisen, sagde Jesper Uggerhøj, administerende direktør for Kopenhagen Fur, at det var den pris, som de allerhelst ville vinde.

Hvorfor?

Fordi Kopenhagen Fur i de senere år har arbejdet hårdt på at skabe bæredygtighed i både produktion og design.
De ønsker at skabe verdens dyrevelfærd.

For et af verdens førende pelshuse, er det en måde at vise samfundsansvar på, og de er lykkedes med at gennemføre deres ambition.

At vinde Elle’s CRS-pris er en blåstempling af det deres arbejde med pels og pelsproduktion.

Bæredygtighed er en del af deres fundament i arbejdet med at udbrede kendskabet til pels og brugen af det.

Pels er trendy

Pels trender i gadebilledet.

Mange designere er glade for at bruge pels i deres kollektioner både som blikfang på tøj og i hele kreationer.

I kombination med andre materialer giver pels et spændende look.

Pels har den fordel, at det er et stærkt materiale, som er langtidsholdbart og ser nyt ud i mange år.

Som kunde er det vigtigt at du forstår, at pels er et forsvarligt og etisk valg, som du skal være stolt over at gå med.

Husk på:

Pels adskiller sig ikke væsentligt fra bøffer!

Lyder det mærkeligt?

Hvis vi betragter pels på lige fod med andre produkter som vi får fra dyrene, f.eks. mælk, kød og uld, er det svært at kalde pels for et luksusprodukt.

Hvorfor skulle pels mere luksuriøst end kød?

Der findes fornuftige erstatningsmuligheder for begge dele.

Nogle mener at pels er et unødvendigt luksusprodukt, og at der findes mange andre materialer til at holde en varm.

Men husk på at vi mennesker har altid brugt dyr som en ressource – både som arbejdskraft og i vores husholdning.

Gennem generationer har pels været brugt, for at vi kan holde os varme, når det er koldt.

Pels er et godt og vindtæt materiale i de situationer.

At spise kød betragter mange som en hel almindelig dagligdags ting.

Kød er pakket ind i pels, hvorfor så ikke bruge indpakningspapiret til tøj?

Alle dyr skal behandles ordentligt både mens de lever og når de bliver aflivet.

Når det er på plads kan du gå med pels med god samvittighed og rank ryg, mens du holder dig varm, når det er koldt.

 

HUSK Nu:

  • sælskind er tøj til både hjerte og hjerne
  • sælskind gør en forskel for lokalsamfund i Grønland
  • sæler er IKKE en truet dyreart. De lever et frit liv i havet omkring Grønland indtil de bliver fanget.

 

Vil du vide mere?

Læs mere på bloggen.

Du kan f.eks. læse om hvorfor du god kan tillade dig at gå med sælskind og  hvorfor skrædderen Jørgen Simonsen bruger sælskind i sine kreationer.

Del Gerne - Mange TAKEmail this to someoneShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPrint this page

Kender du historien om “Iskrystalprinsessen”?

Slået op d.
Iskrystalprinsessen af designer Jørgen Simonsen

“Iskrystalprinsessen” – det kunne lyde som titlen på et eventyr af H.C. Andersen, ikk’?

– men det er det ikke!

Nu skal du høre historien om “Iskrystalprinsessen” af Jørgen Simonsen

Det er fortællingen om, hvordan designeren Jørgen Simonsen har bygget bro mellem fransk haute couture og livet i Grønland – og det bedste er, at slutningen slet ikke skrevet endnu.

Barndommen i Struer.

Jørgen er født og opvokset i den jyske muld – i Struer helt præcist.

Dér havde han en rigtig god veninde i skolen som hed  Ann. Hun var grønlænder.

Ann havde lært at lave håndarbejde hjemme hos sin bedstemor, for bedstemoderen kendte til alle de gamle grønlandske håndarbejds-traditioner og teknikker, som man bl.a. bruger til kvindernes smukke nationaldragt.

Jørgen var meget betaget af alt det, som Ann og hendes bedstemor kunne med nål og tråd.

Bedstemoderen lærte Ann respekt for håndarbejde og stoltheden over at kunne skabe noget med sine hænder.  På den måde videregav bedstemoderen helt naturligt både en kunnen og en kulturarv til Ann.

Mod Paris – byen med tøjkultur.

Håndarbejdet fascinerede Jørgen så meget, at han som 18-årig bestilte en enkeltbillet til Paris. Han ville til Paris og lære at lave smukt tøj.

Hans mål var at få en designkarriere.

Paris er byen hvor generationers sans for smukt tøj og god stil er samlet på et sted. Det ar det helt rigtig sted Jørgen valgte at tage til med bagagen fyldt op med drømme om at skabe flot tøj i skønne materialer.

Jørgen blev uddannet designer fra Paris og arbejdede for mange berømte og dygtige modehus.

Hele tiden huskede på den inspiration, som han havde fået hjemme hos sin barndomsveninde Ann og hendes bedstemor, og alt det han havde lært om at holde af godt håndarbejde.

75 tegninger – for sin egen fornøjelses skyld.

Så en dag år begyndte han at designe sin helt egen kollektion. Han begyndte på det projekt, fordi han ikke kunne lade være. Det har udelukkende for hans egen fornøjelses skyld.

Hans store passion for godt håndværk og 2 elementer, som Jørgen er fascineret af – nemlig den grønlandske kultur blandet med bikerkulturen – inspirerede ham til hans egen første kollektion.

Den er på i alt 75 flotte tegninger af kvinder i smukt tøj, hvor du tydeligt kan se inspirationen fra Grønland blandet med bikerkulturen.

Kollektionen kaldte han “Iskrystalprinsessen”.

En af kjolerne er inspireret af gamle grønlandske iskort.

Jørgen havde brugt timer på at studere de gamle kort på nationalbiblioteket i Paris.
Kortene er så gamle og fine, at han måtte have hvide bomuldshandsker på, når han skulle kigge i dem.

Al inspirationen blandede han op med fri fantasi og fik skabt nogle imponerende smukke skitser, som senere blev til kjoler, og de blev set og beundret på catwalken.

Alle kjolerne er syet af sælskind og har tydelige referencer til den grønlandske nationaldragt.

Et mord ændrede Jørgens liv.

En morgen i juli 1998 havde Gianni Versace været nede i den lokale kiosk for at hente sine morgenaviser som sædvanligt. På vej hjem – lige uden for sin port – blev han brutalt myrdet.

Nu manglede det italienske modehus Versace en chefdesigner.
Hans søster, Donatella, ledte efter en, som kunne løfte arven fra hendes broder og føre modehuset videre.

Jørgen blev inviteret til Italien af Donatella.

I bagagen havde han sine skitser til “Iskrystalprinsessen”, som han ville vise Donatella.
Hun blev så begejstret for dem, at hun valgte 20 skitser ud.

Jørgen fik besked på at starte dagen efter i jobbet som chefdesigner for Versace.

“Iskrystalprinsessen” blev startskudet til Atelier Versaces første Haute Couture kollektion efter at Gianne Versace’ brutale bortgang.

I samarbejde med huset dygtige personale fik Jørgen fremtryllet en imponerende smuk kollektion i sælskind med Grønland som inspirationskilde. Den blev positivt modtaget alle vegne.

20 år senere – Iskrystalprinsessen rejser ud i verden.

Nu ca. 20 år senere følger Jørgen op på sin smukke kolleketion “Iskrystalprinsessen”.

I 2016 var Jørgen for første gang på besøg i Grønland.

I samarbejde med NAPA –  Nordens Institut i Grønland – systuen Kittat i Nuuk, Nationaldragtsskolen i Sisimiut og National Museet i Nuuk har de lavet 5 nye silhuetter (dragter) primært i sælskind til hans kollektion “Iskrystalprinsessen”, som nu hedder Iskrystalprinsessen – vol. II”.

“Iskrystalprinsessen – vol II” er et forsøg på at forstå, hvad der sker, når en modedesigner inspireres.
Hvad gør det ved den kultur, som han inspireres af, og hvad sker der med det udtryk, som fødes af inspirationen?

At tillade inspiration er designerens eksistensgrundlag, mener Jørgen.

Kulturhistorien i ethvert samfund er altid under udvikling, og i et lille samfund som det grønlandske er det særligt vigtigt, at udviklingen finder rum i nye udtryk, der når ud over landets grænser og indbyder omverdenen til dialog.

Det er Jørgens kollektion et flot bevis på.

“Iskrystalprinsessen” skal på turné.

Fortællingen om “Iskrystalprinsessen – vol. II” bliver fortalt  i skind, nål og tråd og den skal vises frem.

Iskrystalprinsessen begynder sin rejse i Nuuk. På kulturnatten den 21. januar kunne nysgerrige beundrer de 5 silhuetter.

Derefter skal udstillingen på tur til Stockholm, Paris, København, Struer, Karasjok (Norge), Reykjavik og Thorshavn.

Jeg glæder mig til at møde “Iskrystalprinsessen”.

og Indrømmet; jeg er meget spændt på at, se hvad Jørgen bliver inspireret til i næste kapitel af eventur om Haute Couture i Sælskind.

 

Læs mere på Sika-muts blog.

I et andet blogindlæg kan du læse om 3 designere, der alle inspireret af den grønlandske folkesjæl og natur.
Læs det her.

HUSK:

  • Sæler er IKKE en truet dyreart.
  • De grønlandsk fangere lærer at jage med stor respekt for både dyr, naturen og fremtidige generationer.
  • Sælskind er fangerens “bonus-fangst”. Det bliver til varmt, smukt tøj til dig og mig (Kødet bliver til aftensmad).

Tilmeld dig Sika-muts Nyhedsbrev.

Udfyld felterne allernederst på siden eller ude til venstre.

Du bliver den første til at høre fra os, når vi har nyheder og gode tilbud.

Bare rolig, vi overrender dig ikke med mails.

 

Tak for din interesse.

Del Gerne - Mange TAKEmail this to someoneShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPrint this page