Derfor gik ministeren af.

Slået op d.

Derfor gik minister for fiskeri, fangst og landbrug af.

Måske er din reaktion et skuldertræk og et “Nå, og hvad så?!”

Det var i al fald min, da jeg hørte om at den grønlandske minister for fiskeri, Karl-Kristian Kruse, var gået af.

Jeg er så overrasket over at høre grunden til hans afgang. Nu sidder jeg tilbage med et stort smil og en varm følelse inden i.

Måske får du det på samme måde om lidt.

Grunden til at han fratrådte var ikke en af de sædvanlige. Du ved dem med omrokeringer i regeringen. Eller endnu værre; uansvarlig brug af betroede midler.

Grund er ganske enkel. Hans familie, og især hans søn, har brug for at han er hjemme til at hjælpe dem. Han vil ikke ofre sin familie for et politisk liv.

Med slet skjult stolthed forklarer den tidligere minister sin aftrædelse på den her måde:

“Min søn har valgt at blive fanger, og jeg skal være på hans side og oplære ham til at blive en god fanger.

Han (sønnen) har brug for min hjælp til at blive fanger. Jeg håber på, at folk vil forstå min beslutning. Jeg kan ikke fortsætte mit hverv som landstingsmedlem frem til 2018 (valgperioden), for jeg har vurderet, at det er for meget for mig”.

Karl-Kristian Kruse slutter af på en metaforisk måde:

“Vi er allesammen som en blomst, og som far vil jeg sørge for, at min søn vil springe godt ud som en blomst”.

Wauw!!
Altså frit oversat:
Alle kan være minister for fiskeri, fangst og landbrug, men der er kun en som kan være far for min søn, og det er mig!

Derfor gik han af, og derfor sidder jeg tilbage med en varm og glad fornemmelse inden i.

Måske undrer du dig over, at man vil ofre sit embede for at lære sin søn at fange fisk og havdyr.

Tidligere var en dygtig fanger var et stort aktiv både for en familie og for et lokalsamfund. Hele deres eksistens afhang af fangernes dygtighed.

Drengene blev oplært til at være fanger fra de var helt små af deres fædre, onkler eller andre mandlige slægtning.

I dag er inuitterne ikke afhængige af storfangerne, som de var tidligere. Ikke desto mindre er fiskere og fangere stadig et yderste respekteret erhverv i Grønland.

Unge mænd som i dag ønsker at føre det gamle, stolte traditionsrige erhverv videre bliver anerkendt for deres indsats.

I dag er det blevet en regulær 2-årig uddannelse. Eleverne lærer teori og praksis til vands, til lands samt fiskeri og fangst på isen.
Den del af uddannelsen foregår i Uummannaq. En smuk by i Nordgrønland, der er omkranset af høje fjelde og dybe fjorde.
Efter endt uddannelse får de nyuddannede fiskere og fangere bevis på deres uddannelse og færdigheder.

Respekten for den storslåede natur og ønsket om at videregive fangstdyr til næste generation ligger dybt i den grønlandske folkesjæl.

Nogle fangere indgår samarbejder med antropologer og biologer.
Formålet med sådan et samarbejde er, at antropologerne lærer mere om fangerkulturen, og biologerne får suppleret deres viden om dyrenes fordeling i landskabet.
Alt sammen oplysninger som fangerne kan give dem i kraft af deres daglige færden i naturen.

Fangerne ved, hvor de forskellige dyr lever og kender deres livsbetingelser. De er ofte de første der opdager, hvordan ændringer i miljøet påvirker naturen og dyrene.

De iagttagelser fangerne gør sig, når de dagligt færdes på vandet eller i fjeldet, er med til at give os et indblik i, hvor vi skal sætte ind og være opmærksomme på naturen.

Fangerne er med til at regulere naturen – men med respekt for den.
De ønsker på ingen måde at ødelægge den arbejdsplads, som hver dag giver dem en masse skønne oplevelser.

“Det er ude i naturen, at vi henter vores styrke”, siger en fanger om sit job.

Det er dét, som den tidligere minister for fiskeri, fangst og landbrug ønsker at give videre til sin søn, frem for at sidde på sit ministerkontor.

Og det er dét, som gør historien om et ministerskifte anderledes – på den gode måde.

 

HUSK:

  • Sæler er ikke en truet dyreart.
  • De grønlandske fangerer lærer, at de skal have respekt for både dyr, natur og fremtidige generationer.
  • Sælskind skabe liv og arbejde i de grønlandske lokalsamfund.

Derfor kan du med god samvittighed vælge at gå med sælskind, når det er koldt.

Sælskind giver dig både varme fødder og hænder – Se hvad der hvad sælskind kan bruges til.

Sælskind er faktisk bare “madpapir”. Hvordan det skal forstås, kan du læse mere om i et andet blogindlæg.

Det er  om Katrine, der blev forbavset over at høre, at sælskind er et biprodukt, fordi fangernes vigtigste opgave er at få mad (kød) med hjem og ikke skind.

Læs hele indlægget her.

Tak for din din interesse.