Dyrevelfærd på 1. klasse – Hvorfor det er godt for dig og dyrene.

Simba er en kvik, sort labrador.

Når den skal have sin aftensmad smider min veninde (Simbas madmor) hundefoder ud i haven og lukker derefter Simba ud.

Glad og med logrende hale suser Simba ud i haven med snuden i jorden for at finde lækkerierne.
Den bliver mæt, mens den får frisk luft, motion og aktiveret hjernen for at finde sin mad.

Efter et stykke tid kommer den ind og smutter mæt og tilfreds op i sin bløde kurv henne ved den lune radiator – naturligvis efter at have sikret sig desserten ude i køkkenet – et tyggeben eller andet guf.

Dyrevelfærd på 1. klasse?

Måske.
Det er i al fald rigtig godt tænkt!
– og det er sundt for Simba at arbejde for at få sin mad.

Direktøren for Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, har sagt, at organisationen mener, “alle dyr bør have adgang til det fri, kunne mærke frisk luft, sollys og græs”.

Det er dyrevelfærd på 1. klasse.

Det er sådan at sælerne i havet om Grønland har det.

De svømmer frit rundt i havet for at finde deres mad, mens de får brugt deres muskler, sanser og hjerne.

En sæl svømmer selv rundt i havet for at finde sin mad, og den har travlt, hvis den skal blive mæt hver dag.

En enkelt sæl spiser 7 kg fisk om dagen – på et år kan det løbe op til ca. 2 tons fisk og krebsdyr pr. sæl.

Dyrevelfærd på 1. klasse?
Det ser sådan ud i følge Dyrenes Beskyttelse.

Amalie Jensen, som er Afdelingschef for Grønlands Selvstyres Fangst- og Jagtafdeling, har fortalt, at der  svømmer omkring 15 – 16 millioner sæler rundet havet omkring Grønland.

Sælerne får lov til at leve i det fri, indtil de bliver fanget af en dygtig fanger.

Det er professionelle og erfarne folk som fanger sæler.
De gør det ikke for sjov, men for at få mad med hjem.

I 2016 fangede de grønlandske fangere 121.000 sæler ud af 15 – 16 mio. sæler i Grønland.

Kan vi  kalder det rovdrift på naturen??

Sælskindet tager fangerne også med hjem. Det bliver ikke efterladt i naturen for at rådne op.

Sælskindet er bonus-fangsten.
Det indhandler fangerne til Great Greenland. De forarbejder skindene på ansvarsbevist og bæredygtig måde, så vi kan lave tøj og sko af de smukke sælskind med god samvittighed.

Sælfangst er bæredygtig jagt.

Dyrene får lov til at leve et godt liv i det fri på hel naturligvis.

Sælskind er et bæredygtigt materiale til tøj og sko.

I Grønland jager fangerene med respekt for naturen og fremtidige generationer.
Der skal også være mad til dem, når de skal forsøger deres familier.

Sælen er ikke en truet dyreart hverken i Danmark eller Arktisk.

Pudsigt nok er sælen i de danske farvande blevet en trussel for fiskene –  og dermed vores aftensmad –  hvis altså ikke at vi gøre lige som i Grønland og spiser både sæl og fisk.

På den måde får man en god og varieret kost samtidig med at man får smukke skind som kan forarbejdes til bæredygtigt tøj og sko.

Naturen skal plejes og passes på. Det er vores pligt.

Derfor må vi give den en hånd med respekt for både vores jord og fremtidige generationer af dyr og mennesker.

Helt ærligt:

Er det ikke bedre at fange og spise et dyr, som har levet et aktivt liv i det fri?

Du ved, sådan på ægte økologisk vis med masser af plads at boltre sig på og uden at få mad med penicillin og tilsætningsstoffer frem for et dyr som er født i fangenskab –  i et bur udelukkende mhp at blive brugt til avl og kødproduktion?

Kødet har en naturlig sund farve og er fri for rester af penicillin, så du ikke behøver at være bange for at blive resistent overfor penicillin eller andet.

Det giver dig en god samvittighed, når du spiser kødet og bruger skindet.

Det er sidegevinsten ved Dyrevelfærd på 1. klasse.

 

HUSK NU:

 

Vil du vide mere?

Læs mere på bloggen – Læs f.eks om Hvorfor Katrine blev overrasket, da hun mødte Sika-mut eller Om du godt kan tillade dig at gå i sælskind?