Hvorfor siger nogle “Sælskindstøj – FØJ!” ? Her er hvad du kan svare.

Slået op d.
Sælskind Føj! Hvorfor sige nogle sådan?

Forleden kom der en kommentar på Sika-muts Face-book side.

Den var meget enkel og klar i spyttet.

Der stod: “Sælskindstøj – FØJ!”

Smag og behag er forskellig –  og sådan skal det blive ved med at være!

Men hvorfor har nogle en så markant holdning til sælskind??

Kunne det være avisernes store sensationslystne overskrifter og billeder af fangst og jagt?

Nogle gange vækker overskrifterne blot vrede hos læseren. De forklarer ikke hvorfor nogle lever og arbejder på en anden måde end os.

Er det derfor nogle føler lede ved sælskind?

 

Flere i omgangskredsen har valgt at være vegetarer.

De har fravalgt kød fordi de ikke bryder sig om, hvordan vi behandler dyr.
Derudover synes de at kød er uappetitligt.

Nogle gange bliver der snakket mad og holdninger til mad hen over middagsbordet.

I starten sad jeg med tilbageholdt åndedræt og forventede, at jeg skulle forsvare grønlandsk fangst, og det at der bliver spist meget kød oppe nord på.

Til min store overraskelse var der ingen, som fandt det frastødende, eller blev forargede over sælfangst

Hvorfor ikke?

Fordi sælfangst er bæredygtig jagt. Der jages med respekt for naturen.

Sælerne får lov til at leve i det fri, indtil de bliver fanget af en dygtig fanger.

Amalie Jensen, som er Afdelingschef for Grønlands Selvstyres Fangst- og Jagtafdeling, har fortalt, at der  svømmer omkring 15 – 16 millioner sæler rundet havet omkring Grønland.

I 2016 fangede de grønlandske fangere 121.000 sæler ud af 15 – 16 mio. sæler i Grønland.

Kan vi  kalder det rovdrift på naturen??

Det er professionelle og erfarne folk som fanger sæler, de gør det ikke for sjov.

 

I Danmark er det at gå på jagt blevet en hobby.

Det er ikke længere en livsnødvendighed for at kunne overleve.

Hvis jægeren ikke får et dyr med hjem fra jagtturen, så smutter han forbi nærmeste supermarked og køber aftensmad med hjem til sig selv og familien. Nemt og bekvemt.

Der er ikke længere nogen grund til bekymring over, hvor maden skal kommer fra.

Vi har nemlig fået store gårde med industriproduktion af svin, køer og høns.

Hver dag sender de en levering af levende dyr til slagteriet, hvor de bliver slagtet af professionelle slagtere.

Nogle gange kunne man næste glemme, at søndagsstegen har været et dyr på 4 ben og med store øjne.

Det hele er pakket og klart nede fra supermarkedets slagterafdeling. Bakken med kød og grønt skal bare tilsættes lidt fløde og så ind i ovnen i 45 minutter ved 200 grader. God appetit.

Det er ikke længere nødvendigt at se et dyr i øjnene, når det skal fanges og slagtes.

Derfor må billeder af dyr der bliver slagtet ude i naturen naturligvis også fremkalde stærke reaktioner og sætte følelserne i kog.

Måske er det derfor nogle fravælger at gå i sælskindstøj mens andre vælger sælskind til fordi det er bæredygtig og økologisk pels??

Hvad synes du?

Læs evt. mere om hvad det kræver at blive en god fanger i Grønland – her.

Husk nu:

  • Sæler er ikke en truet dyreart, hverken i Skandinavien eller i Arktisk
  • Sæler lever et frit liv indtil den dag de bliver fanget af en dygtig jæger
  • Sælskind er et biprodukt af sælfangst, sæler bliver fanget for at få mad på bordet.
Del Gerne - Mange TAKEmail this to someoneShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPrint this page

Dyrevelfærd på 1. klasse – Hvorfor det er godt for dig og dyrene.

Slået op d.
Dyrevelfærd på 1. klasse

Simba er en kvik, sort labrador.

Når den skal have sin aftensmad smider min veninde (Simbas madmor) hundefoder ud i haven og lukker derefter Simba ud.

Glad og med logrende hale suser Simba ud i haven med snuden i jorden for at finde lækkerierne.
Den bliver mæt, mens den får frisk luft, motion og aktiveret hjernen for at finde sin mad.

Efter et stykke tid kommer den ind og smutter mæt og tilfreds op i sin bløde kurv henne ved den lune radiator – naturligvis efter at have sikret sig desserten ude i køkkenet – et tyggeben eller andet guf.

Dyrevelfærd på 1. klasse?

Måske.
Det er i al fald rigtig godt tænkt!
– og det er sundt for Simba at arbejde for at få sin mad.

Direktøren for Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, har sagt, at organisationen mener, “alle dyr bør have adgang til det fri, kunne mærke frisk luft, sollys og græs”.

Det er dyrevelfærd på 1. klasse.

Det er sådan at sælerne i havet om Grønland har det.

De svømmer frit rundt i havet for at finde deres mad, mens de får brugt deres muskler, sanser og hjerne.

En sæl svømmer selv rundt i havet for at finde sin mad, og den har travlt, hvis den skal blive mæt hver dag.

En enkelt sæl spiser 7 kg fisk om dagen – på et år kan det løbe op til ca. 2 tons fisk og krebsdyr pr. sæl.

Dyrevelfærd på 1. klasse?
Det ser sådan ud i følge Dyrenes Beskyttelse.

Amalie Jensen, som er Afdelingschef for Grønlands Selvstyres Fangst- og Jagtafdeling, har fortalt, at der  svømmer omkring 15 – 16 millioner sæler rundet havet omkring Grønland.

Sælerne får lov til at leve i det fri, indtil de bliver fanget af en dygtig fanger.

Det er professionelle og erfarne folk som fanger sæler.
De gør det ikke for sjov, men for at få mad med hjem.

I 2016 fangede de grønlandske fangere 121.000 sæler ud af 15 – 16 mio. sæler i Grønland.

Kan vi  kalder det rovdrift på naturen??

Sælskindet tager fangerne også med hjem. Det bliver ikke efterladt i naturen for at rådne op.

Sælskindet er bonus-fangsten.
Det indhandler fangerne til Great Greenland. De forarbejder skindene på ansvarsbevist og bæredygtig måde, så vi kan lave tøj og sko af de smukke sælskind med god samvittighed.

Sælfangst er bæredygtig jagt.

Dyrene får lov til at leve et godt liv i det fri på hel naturligvis.

Sælskind er et bæredygtigt materiale til tøj og sko.

I Grønland jager fangerene med respekt for naturen og fremtidige generationer.
Der skal også være mad til dem, når de skal forsøger deres familier.

Sælen er ikke en truet dyreart hverken i Danmark eller Arktisk.

Pudsigt nok er sælen i de danske farvande blevet en trussel for fiskene –  og dermed vores aftensmad –  hvis altså ikke at vi gøre lige som i Grønland og spiser både sæl og fisk.

På den måde får man en god og varieret kost samtidig med at man får smukke skind som kan forarbejdes til bæredygtigt tøj og sko.

Naturen skal plejes og passes på. Det er vores pligt.

Derfor må vi give den en hånd med respekt for både vores jord og fremtidige generationer af dyr og mennesker.

Helt ærligt:

Er det ikke bedre at fange og spise et dyr, som har levet et aktivt liv i det fri?

Du ved, sådan på ægte økologisk vis med masser af plads at boltre sig på og uden at få mad med penicillin og tilsætningsstoffer frem for et dyr som er født i fangenskab –  i et bur udelukkende mhp at blive brugt til avl og kødproduktion?

Kødet har en naturlig sund farve og er fri for rester af penicillin, så du ikke behøver at være bange for at blive resistent overfor penicillin eller andet.

Det giver dig en god samvittighed, når du spiser kødet og bruger skindet.

Det er sidegevinsten ved Dyrevelfærd på 1. klasse.

 

HUSK NU:

  • Sæler er IKKE en truet dyreart. De lever frit og godt i havet indtil de bliver fanget.
  • De grønlandsk fangere lærer at jage med respekt for både dyr, naturen og fremtidige generationer.
  • Sælskind er fangerens “bonus-fangst”. Det bliver til varmt, smukt tøj til dig og mig (Kødet bliver til aftensmad).

 

Vil du vide mere?

Læs mere på bloggen – Læs f.eks om Hvorfor Katrine blev overrasket, da hun mødte Sika-mut eller Om du godt kan tillade dig at gå i sælskind?

Del Gerne - Mange TAKEmail this to someoneShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPrint this page

Kopenhagen Fur får en pris for at vise samfundsansvar – Tillykke!

Slået op d.
Kopenhagen Fur

Tillykke til Kopenhagen Fur.

I forbindelse med modemessen i København maj 2017 blev de nomineret til Elle’s CRS-pris – og vandt den.

CRS-prisen gives til virksomheder, som fokuserer på bæredygtighed og social ansvarlighed.

Firmaer som arbejder med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter.

Kopenhagen Fur vandt CRS-prisen fordi virksomheden viser samfundsansvar

– og de er både glade og stolte af den.

Det er et flot skulderklap for den indsats de gør for at skabe både bæredygtighed og dyrevelfærd i pelsproduktion.

Efter at have modtaget CRS-prisen, sagde Jesper Uggerhøj, administerende direktør for Kopenhagen Fur, at det var den pris, som de allerhelst ville vinde.

Hvorfor?

Fordi Kopenhagen Fur i de senere år har arbejdet hårdt på at skabe bæredygtighed i både produktion og design.
De ønsker at skabe verdens dyrevelfærd.

For et af verdens førende pelshuse, er det en måde at vise samfundsansvar på, og de er lykkedes med at gennemføre deres ambition.

At vinde Elle’s CRS-pris er en blåstempling af det deres arbejde med pels og pelsproduktion.

Bæredygtighed er en del af deres fundament i arbejdet med at udbrede kendskabet til pels og brugen af det.

Pels er trendy

Pels trender i gadebilledet.

Mange designere er glade for at bruge pels i deres kollektioner både som blikfang på tøj og i hele kreationer.

I kombination med andre materialer giver pels et spændende look.

Pels har den fordel, at det er et stærkt materiale, som er langtidsholdbart og ser nyt ud i mange år.

Som kunde er det vigtigt at du forstår, at pels er et forsvarligt og etisk valg, som du skal være stolt over at gå med.

Husk på:

Pels adskiller sig ikke væsentligt fra bøffer!

Lyder det mærkeligt?

Hvis vi betragter pels på lige fod med andre produkter som vi får fra dyrene, f.eks. mælk, kød og uld, er det svært at kalde pels for et luksusprodukt.

Hvorfor skulle pels mere luksuriøst end kød?

Der findes fornuftige erstatningsmuligheder for begge dele.

Nogle mener at pels er et unødvendigt luksusprodukt, og at der findes mange andre materialer til at holde en varm.

Men husk på at vi mennesker har altid brugt dyr som en ressource – både som arbejdskraft og i vores husholdning.

Gennem generationer har pels været brugt, for at vi kan holde os varme, når det er koldt.

Pels er et godt og vindtæt materiale i de situationer.

At spise kød betragter mange som en hel almindelig dagligdags ting.

Kød er pakket ind i pels, hvorfor så ikke bruge indpakningspapiret til tøj?

Alle dyr skal behandles ordentligt både mens de lever og når de bliver aflivet.

Når det er på plads kan du gå med pels med god samvittighed og rank ryg, mens du holder dig varm, når det er koldt.

 

HUSK Nu:

  • sælskind er tøj til både hjerte og hjerne
  • sælskind gør en forskel for lokalsamfund i Grønland
  • sæler er IKKE en truet dyreart. De lever et frit liv i havet omkring Grønland indtil de bliver fanget.

 

Vil du vide mere?

Læs mere på bloggen.

Du kan f.eks. læse om hvorfor du god kan tillade dig at gå med sælskind og  hvorfor skrædderen Jørgen Simonsen bruger sælskind i sine kreationer.

Del Gerne - Mange TAKEmail this to someoneShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPrint this page

Derfor vil Sofia redde alle sæler i hele verden!

Slået op d.
Derfor vil Sofia rede alle sæler i hele verden

Sofia vil redde alle sæler i hele verden – Noget af en opgave for en kvik 6-årig pige!

En varm sensommer aften sidste år skulle hele familien se solen gå ned ved Vesterhavet.

Vi fik besteget “bjerget” som Sofia kaldte klitten for enden af den vej vi boede på.  På toppen af klitten kunne vi se ud over strand og hav.

Vi spottede et dyr nede i vandkanten.

Da vi kom derned, opdagede vi at det var en lille sæl som lå og gylpede, mens den kiggede på os.

Nuttet er den helt bestemt med sine store mørke øjne og flotte pels. Ingen tvivl om det!

–  OG så lignede den meget et af de tøjdyr som lå hjemme på børneværelset – det gav den helt klart ekstra point.

 

Min mand, som også har fanget sæler i Grønland, fik os væk fra dyret så det kunne få fred.

Det var åbenlyst at det lille dyr lå og kæmpede for sit liv.

Vi kunne ikke gøre noget for at hjælpe den.

 

Mens vi soppede i vandkanten kunne vi ind i mellem finde plastikdunke, tovværk og andet affald, som var skyllet op på land.

Vi snakkede om, at den lille sæl måske havde slugt noget plastik og forsøgte at få det kastet op. Det må have gjort ondt på den.

 

Tidligere på dagen havde jeg læst om en genial bæredygtig løbesko som Adidas og Stella McCartney ville lancerer.

Skoen hedder Parley UltraBOOST X.

Den innovative og miljøvenlige Parley Ocean Plastic™-tråd er flettet ind i skoens yderlag. I samarbejde med Parley for the Oceans har Adidas arbejdet på at udnytte det menneskeskabte affald, som flyder rundt i havene.

Tanken tiltaler mig helt vildt!

  • at samle affald sammen på havet,
  • lave det om til et nyt materiale,
  • og udtænke en god sko i det materiale, som flyder rundt på havet og generede dyr og skibsfart.

Genialt og bæredygtig!! Hvad synes du?

 

På den måde kan vi være med til at genbruge det affald, som vi hiver ud på den “blå hylde” og forhåbentlig undgå at havets dyr kommer til at kløjs i det, når de sluger noget de tror er en lækkerbisken, men som måske er hård plastik…….. Det giver dem dårlig mave og slår dem ihjel i sidste ende.

 

Næste dag skulle vi ned og se om sælen havde klaret sig – det havde den ikke!

Mågerne skulede olmt til os, da vi forstyrrede dem i deres morgenmad, og fløj omgående tilbage til deres bytte så snart vi var gået forbi.

Den enes død, den andens brød. Naturen har sin gang.

Sofia erklærede straks, at hun ville redde alle sæler i hele verden.

Det var så synd at sælen skulle dø på den måde!!

Da vi kom tilbage et par timer senere havde strandfogeden hentet sælen. Indrømmet, det var heller ikke et kønt syn på strand fyldt med glade turister.

 

Et par dage senere sad vi i sommerhuset og torskede til TV-et, mens det regnede.

DR TV viste en udsendelse med Puk og Kokken Herman på Christiansø, en rigtig charmerende lille ø i Østersøen.

Kokken Herman skulle lave mad af øens friske råvarer og tog med en lokal fisker ud for at fiske.

Fiskeren havde snydt lidt og taget et par torsk med sig i et hyttefad, for han vidst at de lokale sæler smæsker sig i fede, lækre fisk fra Østersøen.

Det er en underdrivelse at sige at fiskerne er sure på sælerne, for de guffer løs af fiskene, og fiskerne må intet gøre.

Det lille pelsdyr er ikke en truet dyreart hverken i Danmark eller Arktisk.

Pudsigt nok er sælen blevet en trussel for fiskene –  og dermed vores aftensmad –  hvis altså ikke at vi gøre lige som i Grønland og spiser både sæl og fisk.

På den måde får man en god og varieret kost samtidig med at man får smukke skind som kan forarbejdes til bæredygtigt tøj og sko.

Naturen skal plejes og passes på. Det er vores pligt.

Derfor må vi give den en hånd med respekt for både vores jord og fremtidige generationer af dyr og mennesker.

Husk nu:

  • at gå i sælskind er også bæredygtig mode
  • sæler er almindelig aftensmad i Arktisk og sælskind bare et biprodukt
  • sælskind er tøj til både hjerne og hjerte. Du hjælper fangeren ved at købe hans sælskind.

 

Del Gerne - Mange TAKEmail this to someoneShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPrint this page