3 populære, men dårlige undskyldninger – Kender du dem?

Slået op d.
3 populære men dårlige undskyldninger - Kender du dem?

Her er populære 3 undskyldninger, som nogle bruger for at overbevise sig selv og – måske også dig – om at det ikke er godt at gå i sælskind.

Ofte er det fordi de er bange for, hvad andre vil sige til at de går i sælskind.

Måske kender du også nogle som har sagt sådan her:

Undskyldning nr 1:
Jeg kan ikke tillade mig at gå i sælskindstøj – Det er synd for dyrene.

Dyr er søde, kære og nuttede.
Vi elsker se på dem i naturen og at have dem som kæledyr hjemme.
Dyr gør os glade – og de skal behandles ordentligt!

Direktøren for Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, har sagt, at organisationen mener, “alle dyr bør have adgang til det fri, kunne mærke frisk luft, sollys og græs”.

Det er sådan at sælerne i havet om Grønland har det.

De svømmer frit rundt i havet for at finde deres mad, mens de får brugt deres muskler, sanser og hjerne.

En sæl svømmer selv rundt i havet for at finde sin mad, og den har travlt, hvis den skal blive mæt hver dag.

En enkelt sæl spiser 7 kg fisk om dagen.

Amalie Jensen, som er Afdelingschef for Grønlands Selvstyres Fangst- og Jagtafdeling, har fortalt, at der  svømmer omkring 15 – 16 millioner sæler rundet havet omkring Grønland.

Sælerne får lov til at leve i det fri, indtil de bliver fanget af en dygtig fanger.

Det er professionelle og erfarne folk som fanger sæler.
De gør det ikke for sjov, men for at få mad med hjem.

I 2016 fangede de grønlandske fangere 121.000 sæler ud af 15 – 16 mio. sæler i Grønland.

Kan vi  kalder det rovdrift på naturen??

Sælskindet tager fangerne også med hjem. Det bliver ikke efterladt i naturen for at rådne op.

Undskyldning nr. 2:
Jeg vil hellere gå i fake fur – så bliver jeg ikke set skævt til.

Vi lever i en verden, hvor alt kan erstattes.

Men husk på:

Pels adskiller sig ikke væsentligt fra bøffer!

Lyder det mærkeligt?

Hvis vi betragter pels på lige fod med andre produkter, som vi får fra dyrene, f.eks. mælk, kød og uld, er det svært at forstå, hvorfor du skal erstatte pels med fake fur.

Hvorfor skulle pels være mere forkert at vælge end mælk og uld?

Der findes gode alternativer til fornuftige erstatningsmuligheder for begge dele.

Vi mennesker har altid brugt dyr som en ressource – både som arbejdskraft og i vores husholdning.

Gennem generationer har pels været brugt, for at vi kan holde os varme, når det er koldt.

Pels er et godt og vindtæt materiale.

At spise kød betragter mange som en hel almindelig dagligdags ting.

Kød er pakket ind i pels, hvorfor så ikke bruge indpakningspapiret til tøj?

Alle dyr skal behandles ordentligt både mens de lever og når de bliver aflivet.

Når det er på plads kan du gå med pels med god samvittighed og rank ryg, mens du holder dig varm, når det er koldt.

Undskyldning nr. 3:
Pels er dyrt!

Ja, pelstøj er dyrere end stoftøj.

Naturprodukter koster ofte mere end syntetiske produkter, som produceres i store partier.

Fangeren bruger ofte meget tid på vandet for at få sin fangst med hjem.
Det koster at forarbejde skindene på en miljørigtig og ansvarsfuld måde.

Pels er både trendy og klassisk.
I kombination med andre materialer giver pels et spændende look.

Pels har den fordel, at det er et stærkt materiale, som er langtidsholdbart og ser nyt ud i mange år.

 

Husk nu:

  • Vælg sælskind, så behøver du ikke undskylde dit valg af pels.
  • Det er vigtigt at du forstår, at pels er et forsvarligt og etisk valg, som du skal være stolt over at gå med.
  • Når du vælger sælskind viser du samfundsansvar. Du støtter bæredygtig produktion af pels og lokale grønlandske samfund.

 

Vil du vide mere:

Læs mere på bloggen. Læs f.eks. om Dyrevelfærd på 1. klasse eller om hvorfor pelsfirmaet Kopenhagen Fur får en pris for at være social bevist

 

Du kan også tilmelde dig Sika-muts nyhedsbrev.

Du får nyheder og gode tilbud før alle andre og en rabat på kr. 100,00 på dit første køb.

Skriv dig op til nyhedsbrevet i kassen nedenunder. Det er nemmest for dig.

 

Tak for din interesse.

Del Gerne - Mange TAKEmail this to someoneShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPrint this page

Gæt hvilken type kvinde Toku er

Slået op d.
Gæt hvilken kvinde Toku er?

Toku Ohima bor i Qaanaaq, den aller nordligste by i Grønland.

Det var der, hvor Kronprins Frederik lærte at køre med hunde.

Deroppe er både vinter og sommer er meget lange.

Hvert år 24. oktober tager indbyggerne i Qaanaaq afsked med solen.

Den 17. februar drager de så ud i fjeldet igen. Denne gang for at hilse den velkommen tilbage, og det bliver fejret med maner.

Alle som har mulighed for det, tager ud i fjeldet for at få et glimt af solen, inden den går ned igen.
Tro mig, man bliver helt høj af sådan et øjeblik.

Deroppe lever Toku

Gæt hvilken type kvinde Toku er.
Hun er en rigtig sej kvinde, med et hjerte der banker både for naturen og lokalsamfundet.

Fangeren Toku

Egentlig er hun uddannet elektriker, men det blev vist for kedeligt, for nu lever hun af at være  erhvervsfanger.

Der er ikke så mange kvinder som vælger det erhverv.
Du skal kunne ordne og vedligeholde både motor og båd. Hive fangsten inden bords. Derefter skal den transporteres hjem og gøres klar til salg.
Alt sammen noget der kræver muskler og hårdt arbejde.

Toku og WWF

Toku vil også gerne være med til at gøre opmærksom på de klimaforandringer, som folk i fjerne egne af oplever mere markant end os der lever i byerne.

I et interview med Verdensnaturfonden fortæller hun om, hvordan forandringerne i klimaet påvirker havisen i det område af verden, hvor hun har sin hverdag.

Den er ikke længere helt så sikker som den tidligere har været, men de er nødt til at tage ud på den for at fange frisk kød.

“Vi skal spise frisk mad, vi kan ikke have en ko eller gris på land, derfor bruger vi de dyr vi har”, siger hun i interviwet.

Du kan se Verdensnaturfondens (WWF) lille interview med Toku her –  (det tager ca. 2 minutter)

Toku skaber sammenhold i byen

Hun kunne ikke holde ud at se byens unge rende rundt og lave hærværk. Derfor har hun åbnet sit hjem for dem 3 gange om ugen og i weekenden i vinterhalvåret, og byens unge elsker at besøge Toku

Hvis en af børnene eller de unge tumler med et problemer, er hun altid klar til en snak.

Der er boller og varm kakao eller hvad der ellers lige skal være for at føle sig godt tilpas, men de får ikke lov til at dovne, når de besøger Toku.

Sammen med børnene har Toku overrasket de ældre på alderdomshjemmet.
De havde lavet luffer, hjemmesko og strømper til de ældre. Det var en stor succes, og børnene oplevede, hvor rart det føles at gøre noget godt for andre.

Toku Oshima sørger selv for materialerne og det som byens børn og unge får af lækkerier, når de besøger hende.

Brugsen giver Toku en pris for sin indsats

Alt det som Toku har sat i gang, har Brugsen i Grønland hørt om.
– og Jeps, det er den samme butik, som du og jeg køber vores friske varer til aftensmaden – dog har brugsen har ingen butik i Qaannaq.

Brugsen i Grønland har valgt at hædre Toku for hendes varme hjerte og store indsat i Qaanaaq. Derfor har de givet hende en pris på kr. 100.000,00 fordi de synes hun fortjener et flot skulderklap.

Kort sagt:

Toku er en rigtig sej grønlandsk kvinde, som har et stort, varmt hjerte, der banker både for hendes by, andre mennesker og naturen.
På eget initiativ har hun gjort noget godt for dem som bor i Qaanaaq.
Hun fortjener sin pris og hæder for at gøre en forskel i lokalsamfundet.

 

Du og jeg kan også giver Toku et skulderklap

Vi kan være med til at hjælpe Toku og hendes initiativ.
Toku lever af at fange bl.a. sæler og sælge kød og skind videre.

Når du og jeg vælger sælskind til i vores garderobe, kan vi være med til at hjælpe Toku til at fortsætte sit frivillige arbejde i Qaanaaq – også selv om det måske synes meget lille.

 

HUSK:

  • at gå i sælskind er også bæredygtig mode
  • sæler er ikke en truet dyreart – der lever mellem 15 – 16 mio. sæler i havet omkring Grønland
  • sæler er almindelig aftensmad i Arktisk og sælskind bare en bifangst

 

Vil du vide mere:

Læs blogindlægget om fangeren David. Se filmen hvor han fortæller om sit arbejde, og hans kone viser, hvordan hun laver aftensmad med sæl til familien, eller om hvordan firmaet Kopenhagen Fur fik en pris for at vise samfundsansvar.

Tilmeld dig Sika-muts Nyhedsbrev

Så får du gode tilbud og nyheder før alle andre.

Brug boksen lige her under, når du tilmelder dig nyhedsbrevet.

Tak for din interesse

Gem

Del Gerne - Mange TAKEmail this to someoneShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPrint this page

Kan det virkelig passe at jeg bliver forkølet af at have kolde fødder?

Slået op d.
GIver kolde fødder forkølelse?

Har din mor også sagt til dig, at du ikke må gå på bare fødder?
Har du også fået at vide, at du skal huske at tage hjemmesko på, så du ikke bliver forkølet?

Det har jeg fået at vide rigtig tit.

Men kan det virkelig passe at vi bliver forkølet af at have kolde fødder?

Altså både ja og nej.

Forkølelsesvirus kommer ikke ind i kroppen gennem fødderne.
I stedet for sniger de sig ind gennem slimhinderne i din næse og mund, især når du fryser.
Så har vi balladen med snue, nysen og tungt hoved, mens vi febrilsk leder efter næste pakke Kleenex.

og hvad er det så lige der er sket?

Dine slimhinder i din næse og svælg har bare været kolde på det forkerte tidspunkt.

Når slimhinderne i din næse og svælg bliver kolde, måske fordi du fryser en ganske lille smule,  kommer der ikke så meget blod ud til dem.

Vi er så genialt sat sammen, at hvis vi fryser bare ganske lidt, så suser blodet straks afsted til de mere vitale dele af vores krop for at passe på dem frem for at holde tæer, fingre og næsetip varme.

I blodet har vi antistoffer eller immunceller/hvide blodlegmer, som er klar til at jage vira væk med det samme, de sniger sig inden for i vores system.

Men hvis vi er kolde, trækker blodkarrene i næse og svælg sig sammen. De får ikke så meget blod tilført som ellers. Derfor er der heller ikke så mange hvide blodlegmer til at jage forkølelsesvira på porten lige på det tidspunkt, hvor du var kold og blev angrebet af en hidsig forkølelsevirus.

Vi kan sige, at dit forsvar i næsen var lidt lammet. Derfor fik du reddet dig nok en forkølelse.

Den trælse vintersnue.

Vi bliver oftere forkølet om vinteren end om sommeren, ganske enkelte fordi vi opholder os mere indenfor, når det er mørkt uden for.

Derinde i den lune stue er mængden af vira meget mere koncentreret. Vi er ofte tættere på hinanden indendørs, og der bliver måske ikke lige helt så meget og heftigt ud som om sommeren, når det er varmt og solen skinner.

Ergo, når der er mange vira i luften, og du fryser en ganske lille bitte smule om fødderne, er sandsynligheden for at rage en genstridig forkølelse til sig noget større end ellers.

Summasumarum:

Nej, du bliver ikke forkølet af at have kolde fødder, for forkølelsesvirus kommer ikke ind i kroppen gennem fødderne.

Men vira har lettere ved at smutte ind i dine luftveje, når det er koldt, fordi blodet trækker sig væk fra arme og ben. Det skal tilbage til kroppen og passe på vores vitale indre organer.

Hjerte, lunger, lever, hjerne osv. holder vores krop i gang, og de har brug for at blodet kan strømme igennem dem og aflevere ilt samt fjerne affaldsstoffer.

Tæer og fingre derimod har ikke helt de samme krav til at få blod ud til spidserne, som organerne har. Derfor trækker blodet sig væk fra ben og arme, når vi fryser, og koncentrerer sig om at servicere selve kroppen.

Altså;
jeg beklager, men din mor har ret …….. igen.

Du bliver nødt til at hoppe i et par gode strømper, hjemmesko eller noget ordentligt fodtøj, der kan isolere godt mod kulden, hvis du vil undgå snue, nysen og bunker af brugte Kleenex.

Mangler du lidt inspiration til hvordan du kan holde dine kolde fødder varme?

Lad mig vise dig et par lækre hjemmesko eller gode støvler – eller kik nærmere her. Alt sammen lækkerier i grønlandsk sælskind.

Husk på at skind og pels igennem generationer har været brugt til at holde sig varm, når det er koldt.

Pels er et godt og vindtæt materiale. Derfor er det også godt til lunt fodtøj, så du kan holde fødderne varme og forkølelsen på afstand.

Lige et advarende ord:

Det skal dog lige siges, at der godt kan være andre og måske mere alvorlige årsager til at dine fødder er kolde. Der er du nødt til at smutte forbi dit lægehus – det ved de meget mere om.
Så ring til den søde sekretær og få en aftale hos den kvikke læge, hvis du synes at dine fødder er lige lovlig kolde hele tiden.

Husk nu:

  • du kan holde dine fødder varme ved at gå i sælskind – det føles blødt og rart.
  • at gå i sælskind er også bæredygtig mode
  • sæler er ikke en truet dyreart – der lever mellem 15 – 16 mio. sæler i havet omkring Grønland.
  • sæler er almindelig aftensmad i Arktisk og sælskind bare en bifangst.
  • sælskind er tøj til både hjerne og hjerte. Du hjælper fangeren ved at købe hans sælskind.

Læs mere på bloggen:

Måske du også vil synes om at læse om Katrine der blev overrasket, da hun mødte Sika-mut og prøvede et par støvler i sælskind. Læs hvordan lige her

Vil du vide mere?

Tilmeld dig Sika-muts nyhedsbrev. Du får for øvrigt rabat på dit første køb.

Du gør det nemmeste ved at udfyld felterne i boksen lige her neden under.

 

Tak for din interesse.

Del Gerne - Mange TAKEmail this to someoneShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPrint this page

Kan jeg virkelig stole på historien om at sælskind er bæredygtigt?

Slået op d.
Fanger David og hans søn på sæljagt

Bæredygtig Sæljagt.

Synes du også det lyder underligt?

I går kom en ung kvinde, Amalie,  hen til mig og spurgte lidt tvivlende:

“Kan jeg virkelig stole på historien om at sælskind er bæredygtigt skind?”

Jo da. Historien om at fangeren jager med respekt for naturen og næste generation, er en er  skam  god nok.

Sæljagten i Grønland er 100% bæredygtigt og alt fra dyret bliver brugt.

I stedet for at sige en hel masse, vil jeg hellere vise dig en lille film om fangeren David, fra Sydgrønland.

Hver dag tager David ud på vandet for at fange sæler, fisk og fugle.
Det er hans arbejde, ligesom du og jeg også har et arbejde, der giver os penge på kontoen hver måned.

Kødet sælger han på byens torv, Brættet, ligesom alle de andre fangere gør.
Det de sælger på Brættet varierer alt efter årstiden og deres jagtheld.

Sælskindet sælger David og hans kollegaer til Great Greenland. De har specialiseret sig i at bearbejder sælskindet, så det bliver blødt og lækkert og godt til tøj og støvler.

I filmen her nedenunder ser du et klip fra Davids fangsttur på vandet.
Du møder også hans familie. Hans kone viser, hvordan hun laver aftensmad ud af det kød, som David har med hjem.

Hans søn har fri fra skole, og derfor er han kommet med på jagt.

Det er helt naturligt at faderen tager sine børn med jagt.
De hygger sig sammen på sådan nogle ture. Faderen viser sine børn de gode fiskepladser, hvor rævene har deres huler osv.
Børnene lærer også, hvordan de skal lade og bruge et gevær på en god måde. Samtidig med lærer de at passe på naturen. Der skal også være dyr i fjeldet og i havet til næste år.

Tro mig, moderen er pavestolt og rørt, når hendes søn eller datter kommer hjem til hende med den første fangst. Det skal fejres med kaffe, kage og højt humør, mens alle jagthistorierne bliver fortalt.

Snup en kop kaffe og et stykke kage (eller chokolade), mens du ser filmen om David og hans familie.

Inuit Sila  – det er de grønlandske fangers organisation – har lavet den lille, fine film om David og hans familie.  De har været så venlige at give mig lov til at vise dig den.

Jeg håber, at du kan se, at sæler ikke bliver fanget pga deres skind, men fordi der skal mad på bordet, så ingen går sultne i seng. Sælskindet er bifangsten ved sæljagten.

og så tilbage til Amalie

hun købte hun trygt et par støvler i sælskind og glæder sig til at bruge dem til vinter.

Med andre ord:

Lige som Amalie kan du også med ro i sindet og god samvittighed hoppe et par lækre, varme sælskindsstøvler når det bliver koldt.

Sælfangst er 100% bæredygtig jagt.

Det vigtigste for fangeren er at jage med respekt for naturen og sørge for at næste generation bliver oplært i at føre traditionen videre.

 

HUSK NU:

  • Sæler er IKKE en truet dyreart. De lever frit og godt i havet indtil de bliver fanget.
  • De grønlandsk fangere lærer at jage med respekt for både dyr, naturen og fremtidige generationer.
  • Sælskind er fangerens “bonus-fangst”. Det bliver til varmt, smukt tøj til dig og mig (Kødet bliver til aftensmad)

Læs mere på bloggen:

Måske vil du også synes om indlægget om, hvad du kan svarer, hvis du møder nogle som siger Føj til sælskind.

Vil du vide mere:

Tilmeld dig Sika-muts nyhedsbrev. Du gør nemmest i boksen lige her nedenunder.

 

Tak for din interesse.

Del Gerne - Mange TAKEmail this to someoneShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPrint this page