Kan jeg virkelig stole på historien om at sælskind er bæredygtigt?

Slået op d.
Fanger David og hans søn på sæljagt

Bæredygtig Sæljagt.

Synes du også det lyder underligt?

I går kom en ung kvinde, Amalie,  hen til mig og spurgte lidt tvivlende:

“Kan jeg virkelig stole på historien om at sælskind er bæredygtigt skind?”

Jo da. Historien om at fangeren jager med respekt for naturen og næste generation, er en er  skam  god nok.

Sæljagten i Grønland er 100% bæredygtigt og alt fra dyret bliver brugt.

I stedet for at sige en hel masse, vil jeg hellere vise dig en lille film om fangeren David, fra Sydgrønland.

Hver dag tager David ud på vandet for at fange sæler, fisk og fugle.
Det er hans arbejde, ligesom du og jeg også har et arbejde, der giver os penge på kontoen hver måned.

Kødet sælger han på byens torv, Brættet, ligesom alle de andre fangere gør.
Det de sælger på Brættet varierer alt efter årstiden og deres jagtheld.

Sælskindet sælger David og hans kollegaer til Great Greenland. De har specialiseret sig i at bearbejder sælskindet, så det bliver blødt og lækkert og godt til tøj og støvler.

I filmen her nedenunder ser du et klip fra Davids fangsttur på vandet.
Du møder også hans familie. Hans kone viser, hvordan hun laver aftensmad ud af det kød, som David har med hjem.

Hans søn har fri fra skole, og derfor er han kommet med på jagt.

Det er helt naturligt at faderen tager sine børn med jagt.
De hygger sig sammen på sådan nogle ture. Faderen viser sine børn de gode fiskepladser, hvor rævene har deres huler osv.
Børnene lærer også, hvordan de skal lade og bruge et gevær på en god måde. Samtidig med lærer de at passe på naturen. Der skal også være dyr i fjeldet og i havet til næste år.

Tro mig, moderen er pavestolt og rørt, når hendes søn eller datter kommer hjem til hende med den første fangst. Det skal fejres med kaffe, kage og højt humør, mens alle jagthistorierne bliver fortalt.

Snup en kop kaffe og et stykke kage (eller chokolade), mens du ser filmen om David og hans familie.

Inuit Sila  – det er de grønlandske fangers organisation – har lavet den lille, fine film om David og hans familie.  De har været så venlige at give mig lov til at vise dig den.

Jeg håber, at du kan se, at sæler ikke bliver fanget pga deres skind, men fordi der skal mad på bordet, så ingen går sultne i seng. Sælskindet er bifangsten ved sæljagten.

og så tilbage til Amalie

hun købte hun trygt et par støvler i sælskind og glæder sig til at bruge dem til vinter.

Med andre ord:

Lige som Amalie kan du også med ro i sindet og god samvittighed hoppe et par lækre, varme sælskindsstøvler når det bliver koldt.

Sælfangst er 100% bæredygtig jagt.

Det vigtigste for fangeren er at jage med respekt for naturen og sørge for at næste generation bliver oplært i at føre traditionen videre.

 

HUSK NU:

  • Sæler er IKKE en truet dyreart. De lever frit og godt i havet indtil de bliver fanget.
  • De grønlandsk fangere lærer at jage med respekt for både dyr, naturen og fremtidige generationer.
  • Sælskind er fangerens “bonus-fangst”. Det bliver til varmt, smukt tøj til dig og mig (Kødet bliver til aftensmad)

Læs mere på bloggen:

Måske vil du også synes om indlægget om, hvad du kan svarer, hvis du møder nogle som siger Føj til sælskind.

Vil du vide mere:

Tilmeld dig Sika-muts nyhedsbrev. Du gør nemmest i boksen lige her nedenunder.

 

Tak for din interesse.

Del Gerne - Mange TAKEmail this to someoneShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPrint this page

Hvorfor siger nogle “Sælskindstøj – FØJ!” ? Her er hvad du kan svare.

Slået op d.
Sælskind Føj! Hvorfor sige nogle sådan?

Forleden kom der en kommentar på Sika-muts Face-book side.

Den var meget enkel og klar i spyttet.

Der stod: “Sælskindstøj – FØJ!”

Smag og behag er forskellig –  og sådan skal det blive ved med at være!

Men hvorfor har nogle en så markant holdning til sælskind??

Kunne det være avisernes store sensationslystne overskrifter og billeder af fangst og jagt?

Nogle gange vækker overskrifterne blot vrede hos læseren. De forklarer ikke hvorfor nogle lever og arbejder på en anden måde end os.

Er det derfor nogle føler lede ved sælskind?

 

Flere i omgangskredsen har valgt at være vegetarer.

De har fravalgt kød fordi de ikke bryder sig om, hvordan vi behandler dyr.
Derudover synes de at kød er uappetitligt.

Nogle gange bliver der snakket mad og holdninger til mad hen over middagsbordet.

I starten sad jeg med tilbageholdt åndedræt og forventede, at jeg skulle forsvare grønlandsk fangst, og det at der bliver spist meget kød oppe nord på.

Til min store overraskelse var der ingen, som fandt det frastødende, eller blev forargede over sælfangst

Hvorfor ikke?

Fordi sælfangst er bæredygtig jagt. Der jages med respekt for naturen.

Sælerne får lov til at leve i det fri, indtil de bliver fanget af en dygtig fanger.

Amalie Jensen, som er Afdelingschef for Grønlands Selvstyres Fangst- og Jagtafdeling, har fortalt, at der  svømmer omkring 15 – 16 millioner sæler rundet havet omkring Grønland.

I 2016 fangede de grønlandske fangere 121.000 sæler ud af 15 – 16 mio. sæler i Grønland.

Kan vi  kalder det rovdrift på naturen??

Det er professionelle og erfarne folk som fanger sæler, de gør det ikke for sjov.

 

I Danmark er det at gå på jagt blevet en hobby.

Det er ikke længere en livsnødvendighed for at kunne overleve.

Hvis jægeren ikke får et dyr med hjem fra jagtturen, så smutter han forbi nærmeste supermarked og køber aftensmad med hjem til sig selv og familien. Nemt og bekvemt.

Der er ikke længere nogen grund til bekymring over, hvor maden skal kommer fra.

Vi har nemlig fået store gårde med industriproduktion af svin, køer og høns.

Hver dag sender de en levering af levende dyr til slagteriet, hvor de bliver slagtet af professionelle slagtere.

Nogle gange kunne man næste glemme, at søndagsstegen har været et dyr på 4 ben og med store øjne.

Det hele er pakket og klart nede fra supermarkedets slagterafdeling. Bakken med kød og grønt skal bare tilsættes lidt fløde og så ind i ovnen i 45 minutter ved 200 grader. God appetit.

Det er ikke længere nødvendigt at se et dyr i øjnene, når det skal fanges og slagtes.

Derfor må billeder af dyr der bliver slagtet ude i naturen naturligvis også fremkalde stærke reaktioner og sætte følelserne i kog.

Måske er det derfor nogle fravælger at gå i sælskindstøj mens andre vælger sælskind til fordi det er bæredygtig og økologisk pels??

Hvad synes du?

Læs evt. mere om hvad det kræver at blive en god fanger i Grønland – her.

Husk nu:

  • Sæler er ikke en truet dyreart, hverken i Skandinavien eller i Arktisk
  • Sæler lever et frit liv indtil den dag de bliver fanget af en dygtig jæger
  • Sælskind er et biprodukt af sælfangst, sæler bliver fanget for at få mad på bordet.
Del Gerne - Mange TAKEmail this to someoneShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPrint this page

Dyrevelfærd på 1. klasse – Hvorfor det er godt for dig og dyrene.

Slået op d.
Dyrevelfærd på 1. klasse

Simba er en kvik, sort labrador.

Når den skal have sin aftensmad smider min veninde (Simbas madmor) hundefoder ud i haven og lukker derefter Simba ud.

Glad og med logrende hale suser Simba ud i haven med snuden i jorden for at finde lækkerierne.
Den bliver mæt, mens den får frisk luft, motion og aktiveret hjernen for at finde sin mad.

Efter et stykke tid kommer den ind og smutter mæt og tilfreds op i sin bløde kurv henne ved den lune radiator – naturligvis efter at have sikret sig desserten ude i køkkenet – et tyggeben eller andet guf.

Dyrevelfærd på 1. klasse?

Måske.
Det er i al fald rigtig godt tænkt!
– og det er sundt for Simba at arbejde for at få sin mad.

Direktøren for Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, har sagt, at organisationen mener, “alle dyr bør have adgang til det fri, kunne mærke frisk luft, sollys og græs”.

Det er dyrevelfærd på 1. klasse.

Det er sådan at sælerne i havet om Grønland har det.

De svømmer frit rundt i havet for at finde deres mad, mens de får brugt deres muskler, sanser og hjerne.

En sæl svømmer selv rundt i havet for at finde sin mad, og den har travlt, hvis den skal blive mæt hver dag.

En enkelt sæl spiser 7 kg fisk om dagen – på et år kan det løbe op til ca. 2 tons fisk og krebsdyr pr. sæl.

Dyrevelfærd på 1. klasse?
Det ser sådan ud i følge Dyrenes Beskyttelse.

Amalie Jensen, som er Afdelingschef for Grønlands Selvstyres Fangst- og Jagtafdeling, har fortalt, at der  svømmer omkring 15 – 16 millioner sæler rundet havet omkring Grønland.

Sælerne får lov til at leve i det fri, indtil de bliver fanget af en dygtig fanger.

Det er professionelle og erfarne folk som fanger sæler.
De gør det ikke for sjov, men for at få mad med hjem.

I 2016 fangede de grønlandske fangere 121.000 sæler ud af 15 – 16 mio. sæler i Grønland.

Kan vi  kalder det rovdrift på naturen??

Sælskindet tager fangerne også med hjem. Det bliver ikke efterladt i naturen for at rådne op.

Sælskindet er bonus-fangsten.
Det indhandler fangerne til Great Greenland. De forarbejder skindene på ansvarsbevist og bæredygtig måde, så vi kan lave tøj og sko af de smukke sælskind med god samvittighed.

Sælfangst er bæredygtig jagt.

Dyrene får lov til at leve et godt liv i det fri på hel naturligvis.

Sælskind er et bæredygtigt materiale til tøj og sko.

I Grønland jager fangerene med respekt for naturen og fremtidige generationer.
Der skal også være mad til dem, når de skal forsøger deres familier.

Sælen er ikke en truet dyreart hverken i Danmark eller Arktisk.

Pudsigt nok er sælen i de danske farvande blevet en trussel for fiskene –  og dermed vores aftensmad –  hvis altså ikke at vi gøre lige som i Grønland og spiser både sæl og fisk.

På den måde får man en god og varieret kost samtidig med at man får smukke skind som kan forarbejdes til bæredygtigt tøj og sko.

Naturen skal plejes og passes på. Det er vores pligt.

Derfor må vi give den en hånd med respekt for både vores jord og fremtidige generationer af dyr og mennesker.

Helt ærligt:

Er det ikke bedre at fange og spise et dyr, som har levet et aktivt liv i det fri?

Du ved, sådan på ægte økologisk vis med masser af plads at boltre sig på og uden at få mad med penicillin og tilsætningsstoffer frem for et dyr som er født i fangenskab –  i et bur udelukkende mhp at blive brugt til avl og kødproduktion?

Kødet har en naturlig sund farve og er fri for rester af penicillin, så du ikke behøver at være bange for at blive resistent overfor penicillin eller andet.

Det giver dig en god samvittighed, når du spiser kødet og bruger skindet.

Det er sidegevinsten ved Dyrevelfærd på 1. klasse.

 

HUSK NU:

  • Sæler er IKKE en truet dyreart. De lever frit og godt i havet indtil de bliver fanget.
  • De grønlandsk fangere lærer at jage med respekt for både dyr, naturen og fremtidige generationer.
  • Sælskind er fangerens “bonus-fangst”. Det bliver til varmt, smukt tøj til dig og mig (Kødet bliver til aftensmad).

 

Vil du vide mere?

Læs mere på bloggen – Læs f.eks om Hvorfor Katrine blev overrasket, da hun mødte Sika-mut eller Om du godt kan tillade dig at gå i sælskind?

Del Gerne - Mange TAKEmail this to someoneShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPrint this page

Kopenhagen Fur får en pris for at vise samfundsansvar – Tillykke!

Slået op d.
Kopenhagen Fur

Tillykke til Kopenhagen Fur.

I forbindelse med modemessen i København maj 2017 blev de nomineret til Elle’s CRS-pris – og vandt den.

CRS-prisen gives til virksomheder, som fokuserer på bæredygtighed og social ansvarlighed.

Firmaer som arbejder med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter.

Kopenhagen Fur vandt CRS-prisen fordi virksomheden viser samfundsansvar

– og de er både glade og stolte af den.

Det er et flot skulderklap for den indsats de gør for at skabe både bæredygtighed og dyrevelfærd i pelsproduktion.

Efter at have modtaget CRS-prisen, sagde Jesper Uggerhøj, administerende direktør for Kopenhagen Fur, at det var den pris, som de allerhelst ville vinde.

Hvorfor?

Fordi Kopenhagen Fur i de senere år har arbejdet hårdt på at skabe bæredygtighed i både produktion og design.
De ønsker at skabe verdens dyrevelfærd.

For et af verdens førende pelshuse, er det en måde at vise samfundsansvar på, og de er lykkedes med at gennemføre deres ambition.

At vinde Elle’s CRS-pris er en blåstempling af det deres arbejde med pels og pelsproduktion.

Bæredygtighed er en del af deres fundament i arbejdet med at udbrede kendskabet til pels og brugen af det.

Pels er trendy

Pels trender i gadebilledet.

Mange designere er glade for at bruge pels i deres kollektioner både som blikfang på tøj og i hele kreationer.

I kombination med andre materialer giver pels et spændende look.

Pels har den fordel, at det er et stærkt materiale, som er langtidsholdbart og ser nyt ud i mange år.

Som kunde er det vigtigt at du forstår, at pels er et forsvarligt og etisk valg, som du skal være stolt over at gå med.

Husk på:

Pels adskiller sig ikke væsentligt fra bøffer!

Lyder det mærkeligt?

Hvis vi betragter pels på lige fod med andre produkter som vi får fra dyrene, f.eks. mælk, kød og uld, er det svært at kalde pels for et luksusprodukt.

Hvorfor skulle pels mere luksuriøst end kød?

Der findes fornuftige erstatningsmuligheder for begge dele.

Nogle mener at pels er et unødvendigt luksusprodukt, og at der findes mange andre materialer til at holde en varm.

Men husk på at vi mennesker har altid brugt dyr som en ressource – både som arbejdskraft og i vores husholdning.

Gennem generationer har pels været brugt, for at vi kan holde os varme, når det er koldt.

Pels er et godt og vindtæt materiale i de situationer.

At spise kød betragter mange som en hel almindelig dagligdags ting.

Kød er pakket ind i pels, hvorfor så ikke bruge indpakningspapiret til tøj?

Alle dyr skal behandles ordentligt både mens de lever og når de bliver aflivet.

Når det er på plads kan du gå med pels med god samvittighed og rank ryg, mens du holder dig varm, når det er koldt.

 

HUSK Nu:

  • sælskind er tøj til både hjerte og hjerne
  • sælskind gør en forskel for lokalsamfund i Grønland
  • sæler er IKKE en truet dyreart. De lever et frit liv i havet omkring Grønland indtil de bliver fanget.

 

Vil du vide mere?

Læs mere på bloggen.

Du kan f.eks. læse om hvorfor du god kan tillade dig at gå med sælskind og  hvorfor skrædderen Jørgen Simonsen bruger sælskind i sine kreationer.

Del Gerne - Mange TAKEmail this to someoneShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPrint this page