Sådan undgår Kjeldsens og Peitersen madspild på deres jordomrejse.

Madspild – et nyt ord vi fik ind i vores sprog i 2014. Siden er det blevet et hverdagsord.

En russisk kvinde undrede sig over at vi danskere smed en masse god mad ud. Det eneste der var galt med gulerødderne, yoghurten, mel og gryn var at de havde overskridt sidste salgsdato. Det fejlede egentlig ikke rigtig noget.

Siden da har mange kokke og køkkenfolk fortalt og vist, hvordan vi kan lave lækker mad ud af madrester.

Der er udviklet en genial app, der hedder “Too good to go”.
I den kan butikker og restauranter sælge den mad, som de ikke har fået solgt i løbet af dagen til spotpris. Du skal bare lige selv gå hen til butikken eller restauranten og hente din pose med mad lige inden lukketid.

Supermarkederne har lavet pladser og kasser med Gule Prisskilte. Der kan vi altid finde mad, der er tæt på sidste salgsdato.

Der er god økonomi i at minimere madspild, så brug dine madrester. De kan blive til nye og spændende madretter, og vupti – lige pludselig har du også sparet lidt på dit husholdningsbudget.

Alt sammen spændende, tillokkende og nyt

– eller er det?

Er det ikke bare god, gammeldags snusfornuft, som Matadors Laura brugte i sit køkken hos Varnæs?
Den gang skulle god mad heller ikke gå til spilde.
Alt på grisen skulle på en eller anden måde blive til lækker mad.

 

Dorthe Kjeldsen fra Aasiaat god til at bruge alt på en sæl.

I sensommeren 2017 stævnede Dorthe og Jens Kjeldsen ud fra Aasiaat, en by i Diskobugten, hvor de har boet i 30 år. Planen er at de skal sejle gennem Nordvestpassagen over til de små øer i Stillehavet.

Jens og Dorthe stikker til søs for 4. gang, fordi de synes det er livsbekræftende at sejle ud og opleve verden.
De vil gerne gennem Norvestpassagen fordi den tur er sagnomspunden. Inuitterne brugte den rute for over 100 år siden, da de rejste fra Canada til Grønland.
På den tur er Dorthe blevet den første grønlandske kvinde som har sejlet igennem Nordvestpassagen

Barndomsvennen Erik Peitersen påmønstrede deres båd “Killua” i Aasiaat.

Turen gennem Nordvestpassagen er planlagt til at tage ca. 3 måneder. Derfor skal de have proviant nok med, så de ikke behøver at bekymrer sig om maden, hvis de skulle sidde fast i isen undervejs eller vind, strøm og bølger gør det umuligt for dem at komme i havn og proviantere.

Dorthe har samlet en masse grønlandsk proviant, som den grønlandske mad bliver kaldt. Det er god solid grønlandsk mad som moskus- og rensdyrkød, sæl og fisk. Mad som man gennem generationer har spist sig glad og mæt i.

Peitersen fik smagsprøver på provianten, da han kom om bord på Killua. Bl.a. skulle han smage mattak (hvalhud som er en grønlandsk delikatesse).
Til hans overraskelse var det meget rent i smagen. Lidt i stil med østers og sushi.

En aften ude på havet vil Dorthe servere kogte sæltarme med sennep, som passer sig godt til sælkød. Peitersen bliver sat til at flette tarmene. De ser meget mere delikate og indbydende ud, når de er flettede. Ellers ligner det bare en almindelig kogt medisterpølse.

Peitersen har aldrig i sit liv smagt sæltarme. Til hans overraskelse smager  det godt. Det minder i smagen om hjerte i strimler.

Mæt og tilfreds konstatere Peitersen at det er godt at se at ALT på en sæl bliver brugt, dvs. kød, spæk og indvolde. Alt kan spises. Intet går tabt. Kløerne bliver til spændende smykker og sælskindet bliver til smukt tøj og skønne sko.

 

HUSK:

 

Vil du vide mere:

Læs blogindlægget om fangeren David. Se filmen hvor han fortæller om sit arbejde, og hans kone viser, hvordan hun laver aftensmad med sæl til familien.

 

Tilmeld dig Sika-muts Nyhedsbrev

Så får du gode tilbud og nyheder før alle andre.

Brug boksen lige her under, når du tilmelder dig nyhedsbrevet.