Sådan plejer du dit rulam

Hvordan plejer jeg rulam?

Måske har du netop investeret i et lækkert rulamsprodukt – eller også overvejer du at gøre det – og derfor tænker på, hvordan man bedst kan passe på rulam, så det holder sig smukt i mange år.

Eller hvad man skal gøre, hvis uheldet er ude? Læs her om pleje af rulam.

Rulam er et 100% ægte naturmateriale og kræver derfor ikke den store pleje.

Vores bedste råd til dig vil være:

#1 Imprægner dit ruskind

Hos din lokale skomager eller skotøjsforretning kan du købe en spraydåse med imprægneringsvæske.

Brug den efter anvisningerne. HUSK at spraye et ekstra lag på ved syninger og i hjørner. Det er altid der at de allermindste huller findes og vand finder altid en vej, derfor skal du være ekstra gavmild med imprægneringen lige der.

Efter at du har sprayet et lag imprægnering ud over din nye rulam bliver den mere smuds- og ikke mindst vandafvisende.

Så nu tænker du måske:

#2 Er rulam vandtæt?

Rulam er vandafvisende, men ikke 100% vandtæt. Dog vil imprægneringen gøre rulam mere vandafvisende.

Derfor er det en god ide at smutte hen til din skomager efter en flaske imprægneringsvæske.

#3 Pletter

Pletter – suk, de kommer altid på de dårligste tidspunkter og mest synlige steder.

Hvis du har imprægneret dit rulam, er det nemmere at fjerne smuds og pletter.

Har du været så uheldig at få en plet på det, kan du evt. dampe det op.

Hold det plettede område ind over en skål med varmt vand, og lad skindet suge dampen til sig.

Derefter kan du forsigtigt trykken det fugtige område med en ren, tør klud, og fjerne pletten fra skindet.

Vær forberedt på at det godt kan tage lidt tid, måske skal du gentage processen nogle gange inden du er helt tilfreds.

#4 Vådt rulam

Hvis dit rulam er blevet gennemblødt, skal du lægge det fladt til tørre og lade det lufttørre i stuetemperatur.

Gerne direkte op ad en varme kilde f.eks. en radiator, men dog ikke for tæt på brændeovn og lignende, vel?

Hvis det bliver stift efter at det er tørret op, kan du nulre det blødt igen.

Husk derefter at spraye et nyt lag imprægnering på.

#5 Rengøring

Du kan ikke selv vaske rulam – Det skal renses. Vælg et renseri, som kender til pelspleje.

Pleje af rulam – det er da ikke så svært, vel?

Til alt held er rulam kendt for at være let at pleje og rengøre, da det har en naturlig evne til at afvise snavs og pletter.

Vi håber, at du vil kommet til at holde rigtig meget af din rulam og få glæde af den i mange år.

For at det ikke skal blive alt for praktisk, får du nogle fun facts om rulam, som du kan underholde og blære dig med, når du viser din nye rulam frem.

#6 Facts om rulam

Allerførst et fun fact, vidste du at:

  • Englænderne kalder rulam for “doubleface” ? Det er et skind med “to ansigter”. Den ene side er glat og ruskindsagtig. Den anden side er blød, krøllet og pelsagtig.

Du skal også have nogle mere seriøse facts om rulam med:

  • Rulam er et miljøbevist og bæredygtigt materiale. Det kommer fra dyr, som bliver brugt til aftensmad, og ulden går derfor ikke til spilde.

  • Rulam er hypoallergenisk og forårsager sjældent allergiske reaktioner, da det er naturligt resistent overfor bakterier og støvmider.
  • Du har en god smag, for rulam er ofte blevet brugt til at lave tæpper, tøj og andre tekstiler af, da det er et luksuriøst og holdbart materiale.

Glæd dig over din rulam og nyd at du kan holde varmen på en god måde

Skind fra bæredygtig fangst

EU og Green Peace støtter op om de
grønlandske fangeres arbejde.

Del betalingen

Dele køb/betaling op i op til4 rater med Anyday eller Viabill
for at fordele din inversering.

14 dages prøvetid

Risikofri prøvetid 14 dage fra modtagelse
( ja, i stedet for de sædvanlige 14 dages returret)

Unik gaveindpakning

Alle ordre bliver pakket pænt ind. Det gør så
godt for en selv at få en gave også selv om man selv har købt og betalt
for den, men det er jo luksusvarer og det må godt belønnes med en glad

Charlotte

Typically replies within a day

Hello, Welcome to the site. Please click below button for chatting me through messenger.

Powered by WpChatPlugins