Sådan plejer du dit sælskind.

20. marts 2021 charlotte pedersen

Hvordan med pleje af sælskind?

Det spørgsmål får vi ofte hos Sikamut

Forleden havde jeg besøg af en kunde, lad os kalde hende Bente. Hun ville købe et par hjemmesko til sig selv og sin datter.

Bente valgte et par i natur til sig selv og et par sorte hjemmesko til sin datter.

Og Nej! Der findes ikke sorte sæler. Alle sæler er grålige med forskellige mørke aftegninger.
I Grønland kan vi godt lide farver. Derfor har vi fundet ud af at indfarve sælskind i mange flotte farver. Sort og rød er nok de mest populære farver.

Nu tilbage til pleje af sælskind

(mere…)

Gæt hvilken type kvinde Toku er

8. marts 2021 charlotte pedersen

Dér hvor Kronprins Frederik lærte at køre med hunde,

bor Toku Oshima – i Qaanaaq nær Thule, som er den allernordligste by i Grønland.

 Der hvor både vinter og sommer er meget lange og meget skønne.

Deroppe lever Toku Oshima.

 

Hun er en rigtig sej kvinde, med et hjerte der banker både for naturen og lokalsamfundet.

Fangeren Toku

Egentlig er hun uddannet elektriker, men det blev vist for kedeligt, for nu lever hun af at være  erhvervsfanger.

Der er ikke så mange kvinder som vælger det erhverv.

Du skal kunne ordne og vedligeholde både motor og båd. Hive fangsten indenbords. Derefter skal den transporteres hjem og gøres klar til salg.

Alt sammen noget der kræver muskler og hårdt arbejde.

Toku og WWF

Toku vil også gerne være med til at gøre opmærksom på de klimaforandringer, som folk i fjerne egne af oplever mere markant end os der lever i byerne.

I et interview med Verdensnaturfonden fortæller hun om, hvordan forandringerne i klimaet påvirker havisen i det område af verden, hvor hun har sin hverdag.

Den er ikke længere helt så sikker som den tidligere har været, men de er nødt til at tage ud på den for at fange frisk kød.

“Vi skal spise frisk mad, vi kan ikke have en ko eller gris på land, derfor bruger vi de dyr vi har”, siger hun i interviwet.

Du kan se Verdensnaturfondens (WWF) lille interview med Toku her –  (det tager ca. 2 minutter)

Toku skaber sammenhold i byen

Hun kunne ikke holde ud at se byens unge rende rundt og lave hærværk.

Derfor har hun åbnet sit hjem for dem 3 gange om ugen og i weekenden i vinterhalvåret, og byens unge elsker at besøge Toku Oshima.

Hvis en af børnene eller de unge tumler med et problemer, er hun altid klar til en snak.

Der er boller og varm kakao eller hvad der ellers lige skal være for at føle sig godt tilpas, men de får ikke lov til at dovne, når de besøger Toku.

Sammen med børnene har Toku overrasket de ældre på alderdomshjemmet.

De havde lavet luffer, hjemmesko og strømper til de ældre.

Det var en stor succes, og børnene oplevede, hvor rart det føles at gøre noget godt for andre.

Toku Oshima sørger selv for materialerne og det som byens børn og unge får af lækkerier, når de besøger hende.

 

Brugsen giver Toku en pris for sin indsats

Alt det som Toku har sat i gang, har Brugsen i Grønland hørt om
– og Jeps, det er den samme butik, som du og jeg køber vores friske varer til aftensmaden – dog har brugsen har ingen butik i Qaannaq.

Brugsen i Grønland har valgt at hædre Toku for hendes varme hjerte og store indsat i Qaanaaq. Derfor har de givet hende en pris på kr. 100.000,00 fordi de synes hun fortjener et flot skulderklap.

Kort sagt:

Toku er en rigtig sej grønlandsk kvinde, som har et stort, varmt hjerte, der banker både for hendes by, andre mennesker og naturen.

På eget initiativ har hun gjort noget godt for dem som bor i Qaanaaq.
Hun fortjener sin pris og hæder for at gøre en forskel i lokalsamfundet.

Du og jeg kan også giver Toku et skulderklap

Vi kan være med til at hjælpe Toku Oshima og hendes initiativ.

Toku lever af at fange bl.a. sæler og sælge kød og skind videre.

Når du og jeg vælger sælskind til i vores garderobe, kan vi være med til at hjælpe Toku til at fortsætte sit frivillige arbejde i Qaanaaq –

også selv om det måske synes meget lille.

HUSK NU:

  • at gå i sælskind er også bæredygtig mode
  • sæler er ikke en truet dyreart – der lever mellem 15 – 16 mio. sæler i havet omkring Grønland
  • sæler er almindelig aftensmad i Arktisk og sælskind en bifangst

Vil du vide mere?

Læs blogindlægget om fangeren David. Se filmen hvor han fortæller om sit arbejde, og hans kone viser, hvordan hun laver aftensmad med sæl til familien, eller om hvordan firmaet Kopenhagen Fur fik en pris for at vise samfundsansvar.

 

Tilmeld dig Sika-muts Nyhedsbrev

Så får du gode tilbud og nyheder før alle andre.

Brug boksen lige her under, når du tilmelder dig nyhedsbrevet.

 

Tak fordi du læste med.

Kan jeg virkelig stole på historien om at sælskind er bæredygtigt?

2. februar 2021 charlotte pedersen

Sæljagt – kan det være bæredygtig jagt?

Synes du også det lyder underligt?

I går kom en ung kvinde, Amalie,  hen til mig og spurgte lidt tvivlende:

“Kan jeg virkelig stole på historien om at sælskind er bæredygtigt skind?”

(mere…)

Kan det virkelig passe at jeg bliver forkølet af at have kolde fødder?

13. januar 2021 charlotte pedersen
Kolde fødder:

Har din mor også sagt til dig, at du ikke må gå på bare fødder?
Har du også fået at vide, at du skal huske at tage hjemmesko på, så du ikke bliver forkølet?

Det har jeg fået at vide rigtig tit.

Men kan det virkelig passe at vi bliver forkølet af at have kolde fødder?

(mere…)

Kan jeg godt tillade mig at gå med sælskindsluffer?

10. december 2020 charlotte pedersen

Kan jeg tillade mig at gå med sælskindsluffer?

Det spørgsmål fik jeg sidste år, da jeg deltog i julemarkedet på byens Industrimuseeum.

På et tidspunkt bemærkede jeg en ung kvinde et stykke væk fra min stand. Hun kiggede nysgerrigt over på mine varer.

(mere…)

Hvorfor siger nogle “Sælskindstøj – FØJ!” ? Her er hvad du kan svare.

16. november 2020 charlotte pedersen

“Sælskindstøj – FØJ!” 

Forleden blev den kommentar skrevet på Sika-muts Face-book side.

Den er meget enkel og klar i spyttet.

Smag og behag er forskellig –  og sådan skal det blive ved med at være!

Men hvorfor har nogle en så markant holdning til sælskind og sælskindstøj??

(mere…)

Udstilling på Nationalmuseet: “Pels – Liv eller Død?”

6. november 2020 charlotte pedersen
I 2014/2015 viste Nationalmuseet i København en fin udstilling med titlen “Pels – Liv eller Død?”.

Måden den udstilling var sat op på, var så imponerende. De indtryk den gav mig, tænker jeg tit tilbage på.

Udstillingen satte nogle spørgsmål op vedrørende brugen af pels:

(mere…)

Dyrevelfærd på 1. klasse – sådan kan det være

30. oktober 2020 charlotte pedersen

Sådan kan dyrevelfærd på 1 klasse være.

 

Malli er en kvik cocker spaniel, med en fabelagtig lugtesans, som vi af og til har fornøjelsen af at passe.

Når det er tid til en kop kaffe om eftermiddagen, er Malli overbevist om at den også skal have lidt lækkert.

Den kan for øvrigt hyggespise hele dagen, hvis den fik lov…….

så når huset dufter af kaffe står Malli klar ved hylden med hundeguf.

Den ved godt, at den skal arbejde lidt for føden, for der bliver lagt godbidder rundt i huset og kastet en håndfuld hundefoder ud i haven, mens den utålmodigt står og venter på at få et “Go”.

Lige så snart signalet er givet, er Malli klar til at snuse og suse rundt ud som inde – og den hygger sig.

Glad og med logrende hale går Malli i gang med at finde lækkerierne.

Den bliver mæt, mens den får frisk luft, motion og aktiveret hjernen for at finde sin mad og hundeguf – og det er sundt.

Efter et stykke tid kommer den traskende ind fra haven, stille smutter den mæt og tilfreds op i sin bløde kurv henne ved den lune radiator – naturligvis efter at have sikret sig desserten ude i køkkenet – et tyggeben eller andet guf.

Organisationen Dyrenes Beskyttelse mener, “at alle dyr bør have adgang til det fri, kunne mærke frisk luft, sollys og græs”.

Det er deres definationen på dyrevelfærd på 1. klasse,

og ved du hva’?

 

Det er sådan at sælerne i havet om Grønland har det.

 

De svømmer frit rundt i havet for at finde deres mad, mens de bruger deres muskler, sanser og hjerne.

En sæl svømmer selv rundt i havet for at finde sin mad,

og den har travlt, hvis den skal blive mæt hver dag.

En enkelt sæl spiser 7 kg fisk om dagen – på et år kan det løbe op til ca. 2 tons fisk og krebsdyr pr. sæl.

Dyrevelfærd på 1. klasse?

Det ser sådan ud i følge Dyrenes Beskyttelse.

 

Amalie Jensen, som er Afdelingschef for Grønlands Selvstyres Fangst- og Jagtafdeling, har fortalt, at der  svømmer omkring 15 – 16 millioner sæler rundet havet omkring Grønland.

Sælerne får lov til at leve i det fri, indtil de bliver fanget af en dygtig fanger.

 

Det er professionelle og erfarne folk som fanger sæler.

De gør det ikke for sjov, men for at få mad med hjem.

I 2016 fangede de grønlandske fangere 121.000 sæler ud af 15 – 16 mio. sæler i Grønland.

 

Kan vi  kalder det rovdrift på naturen??

Sælskindet tager fangerne også med hjem. Det bliver ikke efterladt i naturen for at rådne op.

Sælskindet er bonus-fangsten.

Det indhandler fangerne til Great Greenland.

Der forarbejder man skindene på ansvarsbevist og bæredygtig måde, så vi kan lave tøj og sko af de smukke sælskind med god samvittighed.

Sælfangst er bæredygtig jagt.

Dyrene får lov til at leve et godt liv i det fri på hel naturligvis.

Sælskind er et bæredygtigt materiale til tøj og sko.

I Grønland jager fangerene med respekt for naturen og fremtidige generationer.
Der skal også være mad til dem, når de skal forsøger deres familier.

Sælen er ikke en truet dyreart –

hverken i Danmark eller Arktisk.

Pudsigt nok er sælen i de danske farvande blevet en trussel for fiskene –  og dermed vores aftensmad –  hvis altså ikke at vi gøre lige som i Grønland og spiser både sæl og fisk.

På den måde får man en god og varieret kost samtidig med at man får smukke skind som kan forarbejdes til bæredygtigt tøj og sko.

Naturen skal plejes og passes på –

det er vores pligt.

Derfor må vi give den en hånd med respekt for både vores jord og fremtidige generationer af dyr og mennesker.

Helt ærligt:

Er det ikke bedre at fange og spise et dyr, som har levet et aktivt liv i det fri?

Du ved, sådan på ægte økologisk vis med masser af plads at boltre sig på og uden at få mad med penicillin og tilsætningsstoffer frem for et dyr som er født i fangenskab –  i et bur udelukkende mhp at blive brugt til avl og kødproduktion?

Kødet har en naturlig sund farve og er fri for rester af penicillin, så du ikke behøver at være bange for at blive resistent overfor penicillin eller andet.

Det giver dig en god samvittighed, når du spiser kødet og bruger skindet.

Det er sidegevinsten ved Dyrevelfærd på 1. klasse.

 

HUSK NU:

  • Sæler er IKKE en truet dyreart. De lever frit og godt i havet indtil de bliver fanget.
  • De grønlandsk fangere lærer at jage med respekt for både dyr, naturen og fremtidige generationer.
  • Sælskind er fangerens “bonus-fangst”. Det bliver til varmt, smukt tøj til dig og mig (Kødet bliver til aftensmad).

Vil du vide mere?

 

Læs mere på bloggen – Læs f.eks om Hvorfor Katrine blev overrasket, da hun mødte Sika-mut eller Om du godt kan tillade dig at gå i sælskind?

 

 

Haute Couture i Sælskind

25. september 2020 charlotte pedersen

Designeren Jørgen Simonsen, manden bag en smuk kollektion haute couture i sælskind, er vokset op i  Struer.

I dag bor han i Paris. 
Han kan trylle med nål og tråd.

Sammen med dygtige syersker har han lavet en fabelagtig flot kollektion i grønlandsk sælskind og bittesmå, fine japanske perler.

Han kalder kollektionen for “Iskrystalprinsessen – Vol II”.

(mere…)

Kender du historien om “Iskrystalprinsessen”?

25. august 2020 charlotte pedersen
“Iskrystalprinsessen” – det kunne lyde som titlen på et eventyr af H.C. Andersen, ikk’?

– men det er det ikke!

Nu skal du høre historien om “Iskrystalprinsessen” af Jørgen Simonsen

(mere…)

Advarsel: Det her kan også ske for dig, hvis du vælger at gå i sælskind.

29. juli 2020 charlotte pedersen
Lige en advarsel inden du kaster dig over købsknappen for at investere i et par lækre hjemmesko eller støvler i sælskind.

Jeg vil anbefale dig at overveje en ekstra gang om sælskind nu også virkelig er noget for dig?

(mere…)

Katrine blev overrasket – Læs hvordan.

1. juni 2020 charlotte pedersen

Katrine er en flot pige med en god tøjstil, og som så mange andre kan hun også godt lide tøj af ægte pels.

Meeen:

hun har bemærket, at nogle ser skævt til dem, som vælger ægte pels frem for fake fur,

Derfor lignede hun også en gispende guldfisk (undskyld Katrine, men du så sjov ud) da jeg fortalte dig om Sikamut.

Af hendes måbende ansigtsudtryk kunne jeg fornemme “klassikeren”.

Altså, det der med:

  • “går det nu også an med ægte pels?”,
  • “kan jeg godt tillade mig det?”
  • og den velkendte “Suk, bare de (luffer) der var mine….”

Så kom grønlænderen op i mig.

Jeg måtte simpel hen fortælle Katrine, at sælskind bare er “madpapir”

også selv om det er ægte pels.

Du kan ikke sammenligne sælskind med pels fra opdrættede dyr.

 

Fordi:

Fangeren tager ud på vandet for at fange en sæl, og sæler er ikke en truet dyreart hverken i arktis eller i europa

Hjemme i køkkenet laver hans kone lækker aftensmad til familien, for sælkød er en almindelig spise i Grønland.

Den grønlandske nationalret hedder “Suaasat”.
Retten består for det meste af kogt sælkød kogt med ris og løg.

Sælkødet er pakket ind i et smukt stykke skind.

Fangeren kan vælge at smide det ud eller brænde det, for at komme af med det, men:

hvorfor ikke lavet noget smukt varmt tøj af det skind, som er i overskud efter at maven fyldt op med lækker mad?

Sådan har grønlændere tænkt i generationer.

Som en bifangst får fangeren et flot sælskind med i købet.

Det betyder, at sælskind er et 100% bæredygtigt materiale at vælge til tøj og sko.

Skindet bliver renset efter alle kunstens regler, dvs at spækresterne bliver skrabet væk. (Bonusinfo: I gamle dage var det kvindearbejde).

Derefter bliver det solgt til Great Greenland, i Sydgrønland.

De forarbejder skindet så det er klar til at blive lavet til tøj, støvler, handsker –  ja, selv lamper og stolesæder kan laves ud af sælskind.

Great Greenland arbejder på at kunne øko-garve alle deres skind.
I dag økogarver de lammeskind, men er endnu ikke helt i mål med garvning af sælskind.

Til gengæld er smildevandet efter indfarvningen af sælskind så rent, at de kan tillade sig at sende det ud med spildevandet.
De skal ikke samle det op og sende det på dumpen som farligt affald.

Det er flot gået af Great Greenland.

Katrine blev overrasket over at høre, at sæler ikke bliver opdrættet pga skindet, men fanget i det fri af dygtige fangere pga kødet.

 

Derfor kom Katrines reaktion kom prompte:

“Jamen den historie skal jo fortælles”

 

– og det er den lige blevet.

Næste gang du mangler noget varmt tøj, så overvej sælskind med god samvittighed.

 

HUSK NU:

  • Sælskind er et 100% bæredygtigt produkt.
  • Sælskind er bare “madpapir” – det er fangerens bonusfangst.
  • Grønland har helt formelt fået lov af EU til at sælge sælskind.
  • Du er med til at skabe liv i grønlandske lokalsamfund, når du vælger at gå i sælskind.
  • Fangerens daglige arbejde er at finde og fange dyr. Det giver mad på bordet hjemme hos hans familie.

 

 

Tak for din tid og interesse.

 

Hvis du gerne vil vide mere om hvorfor det er sund fornuft at gå i sælskind, så skynd dig at tilmelde dig Sika-muts nyhedsbrev.

Der følger altid et godt tilbud med til dig i nyhedsbrevet.

Du kan gøre det i formularen neden under det her blogindlæg eller skrive til mig, så skal jeg nok tilføje dig til listen over modtagere af Sika-muts nyhedsbrev.

Kronprinsesse Mary fik skæld ud.

14. maj 2020 charlotte pedersen

Kronprinsesse Mary fik skæld ud, da hun var på besøg i Nuuk i august måned.

(mere…)

5 overraskende grunde til at kvinder ikke bruger deres sko – Passer de på dig?

4. maj 2020 charlotte pedersen

Vidste du, at:

vi kvinder – hver især – i gennemsnit bruger 150.000 kroner på sko i løbet af vores liv?

Det bliver til ret mange par sko.

I følge en undersøgelse som Magasin har lavet, har danske kvinder i gennemsnit 24 par sko stående i skabet – klar til at blive brugt…….

Hvordan ser din skohylde ud?

Der er bare noget med fascinerende ved sko.

Vi eeeelsker se på sko, snakker og læser om dem, prøver og køber dem meget gerne.

Meeen:

( – og det er så nu at du lige skal sikre dig, at din mand/kæreste/ven ikke står og læse med over skulderen på dig, for det næste kan han nok ikke helt forstå………)

Det er nemlig langt fra alle par sko vi ender med at bruge – bare nogenlunde jævnligt…………SUK

De flest sko får lov til at stå til pynt hjemme i klædeskabet uden rigtig nogensinde at at blive vist frem.

Arrrgh……………

Det er jo tudetosset at at bære skønne sko hjem, hvis de ikke bruges.

Faktisk siger helt op til 86% af de adspurgte kvinder, at de har sko stående
hjemme, som de overhovedet ikke har brug.

Ærgerligt.

Måske er det en trøst at vide, at vore medsøstre både i Frankrig og England har det på nøjagtig samme måde som os når det gælder sko.

 

Hvorfor er det sådan med os kvinder og vores elskede sko?

Nu skal du høre de 5 vigtigste grunde til at vi ikke bruger vores sko, når vi har købt dem.

  • mine nye sko er for ubehagelige at have på
  • de er for svære at få til at matche det tøj, jeg har hængende i skabet
  • jeg er bange for at ødelægge dem
  • det er en gave og jeg bryder mig ikke om dem
  • jeg var ikke så vild med dem, da jeg kom hjem med dem fra butikken.

Kan du genkende nogle af grundene?

 

Lige pludselig bliver det igen tid til at kigge efter skønne vinterstøvler.

Der har jeg gjort adskillige fejlkøb gennem tiden
(og min mand ville få himmelvendte øjne, hvis han læste med lige nu……)

Støvlen som jeg har kastet min kærlighed på er her:

Den lever IKKE sit liv som pyntegenstand i klædeskabet.

Tværtimod.

Den kan slet ikke leve op til de grunde, der gør at fodtøj havner derinde i mørket.

Fordi:

  • den er behagelige at have på
  • farven er neutral og kan matche meget vintertøj (snørebåndene kan skiftes ud)
  • den kan ikke ødelægges – og tro mig, jeg har udsat den for lidt af hvert.

Så var det at jeg tænkte:

Måske er det også noget for dig?

HUSK NU:

  • du kan holde dine fødder varme ved at gå i sælskind – det føles blødt og rart,
  • sæler er ikke en truet dyreart – der lever mellem 15 – 16 mio. sæler i havet omkring Grønland,
  • sælskind er tøj til både hjerne og hjerte. Du hjælper fangeren ved at købe hans sælskind.

Tilmeld dig Sikamuts nyhedsbrev

Hvorfor?

Fordi så får du tilbud og rabatter før alle andre på skønne sko i sælskind, som du vil elsker at bo i .

Nederst på siden kan du indtaste din mailadresse, så sender vi dig din første rabatkode.

Du får kr. 100 og Fri Fragt, som du kan bruge med det samme.

Sådan undgik Kjeldsens og Peitersen madspild på deres deres jordomrejse.

18. april 2020 charlotte pedersen

Madspild

– et nyt ord vi fik ind i vores sprog i 2014. Siden er det blevet et hverdagsord.

En russisk kvinde undrede sig over at vi danskere smed en masse god mad ud.

Det eneste der var galt med gulerødderne, yoghurten, mel og gryn var at de havde overskridt sidste salgsdato. De fejlede egentlig ikke rigtig noget. (mere…)

Se den her video og forstå hvorfor sælskind er cool.

12. april 2020 charlotte pedersen

Benedicte Utzon fortæller i en lille fin video, hvorfor hun har valgt at arbejde med sælskind.

 

Inden du ser den, så forestil dig at du lige har investeret i de her sko

og på vej ud af døren møder du din nabo som kigger på dine nye sko med hævede øjenbryn.

Hvordan vil du lige reagerer på den?

Dukke dig eller rette ryggen?

Great Greenland og Inuit Sila (de grønlandske fangere) har sammen med Benedicte Utzon lavet en god lille video, som på en god måde forklare det der med sælskind, og hvorfor du kan være stolt af dine sko.

Den lille film, på knap 3 minutter, vil jeg gerne dele med dig.

Ta’ en (velfortjent) pause og nyd den flotte film.

Bagefter har du et par gode svar på hånden, hvis du skulle rende ind i en, som ikke forstår, hvorfor du går i sælskindsko.

(de fleste er for øvrigt ret imponerede over skoene).

Er det ikke en fin lille film, hvor billeder, musik og speak meget enkelt fortæller om hvorfor sælskind er trendy og cool?

Lagde du mærke til der blev sagt at grønlænderen lever af naturen, med naturen og for naturen.
De fanger dyrene for at leve af det.

Sælkød er en helt almindelig spise i det grønlandske køkken. Den grønlandske nationalret hedder suaasat og består af ris kogt med sælkød og løg

Sælskindet er fangerens bonusfangst. I stedet for at smide det på dumpen, indhandler han det til Great Greenland, som forædler skindet.

Derfor er sælskind noget af det mest ægte og oprindelige, man kan få.

Brug endelig sælskind hele vinteren med god samvittighed.

Der findes ikke noget bedre end at have varme fødder kombineret med viden om at det man gør er godt for andre.

HUSK NU:

  • I Grønland lever man af naturen, med naturen og for naturen
  • Sælskind er tøj og sko med en god og bæredygtig historie
  • Sælkød er en almindelig spise i det grønlandske køkken og rig på vitaminer og mineraler.

Vil du vide mere:

Så klik ind på vores blog og læs om hvordan man kan bruge sælkød og sælskind.

Læs f.eks. historien om fangeren Adam fra Aasiaat og forstå det der med grønlandsk sælfangst.

Tilmeld dig Sika-muts Nyhedsbrev

Så får du gode tilbud og nyheder før alle andre.

Brug boksen lige her under, når du tilmelder dig nyhedsbrevet.

3 tegn på at du (måske) har møl derhjemme.

8. april 2020 charlotte pedersen

Møl ????

Argh og Suk………

Forestil dig at du en mørk, regnvåd og stormfuld, kold mandag morgen sover over dig, fordi du har slukket for vækkeuret i søvne.

Chok mand !!!

Du sætter dig op med et sæt og vælter forvirret ud af sengen.

Adrenalinen pumper rundt i din søvnige krop, og du suser rundt for at blive klar til at komme ud af døren i en fart.

Morgenkaffen må vente til du kommer ind på arbejdet, for ellers vil du komme for sent til morgenmødet, som din morgenfriske chef har indkaldt til.

Du skynder dig i tøjet – det fra i går.

(Det er altid et godt trick i tilfælde af en akut tøjkrise)

Du styrter ud af døren og når lige akkurat at smutte ind ad døren før din chef.

Dine søde kollegaer har sørget både for morgenbrød og ikke mindst morgenkaffen – så nu er der håb for, at din træge hjerne begynder at fungere inden for de næste 5 minutter.

Bedst som du tror, at din dag er reddet, og det hele nok skal gå,

altså så snart du har fået din morgenkaffe,

bemærker en af dine vågne kollegaer, at der er et hul i din nye chasmerebluse – den som du har ønsket dig så længe og endelig fået.

Derhjemme havde du trukket den over hovedet med et smil, fordi den er blød og varm. Sådan lidt som din pyjamas, du så brutalt blev hevet ud af for en times tid siden.

Du kigger nærmere på blusen opdager, at der er flere huller og tynde pletter på ærmet.

Dine morgenfriske kollegaer kigger allesammen på din bluse, og deres dom er klar:

Din nye ynglingsbluse har været et stort festmåltid for nogle tøj-gnaskende små insekter, som jubler over, at vi ikke længere kan købe mølkugler hos købmanden.

Møl ???

Hjemme i dit klædeskab???

NU bliver du virkelig vågen – og endda før du har fået din morgenkaffe – for hvordan slipper man af med de små bæster?

og hvad mon de ellers har gnasket i sig?

Selv om de er mikroskopiske, er deres skader makroskopiske.

På Pestium.dk – de kalder sig Europas største side om skadedyr – anbefaler de, at du fjerner møllenes “reder”.

Så du kan ikke smide dig på sofaen og gense din ynglingsserie, når du kommer hjem.

 

I stedet skal du i gang med at:

  • Tømmer skabe og skuffer for tøj
  • Støvsuger dem grundigt for laver kan gemme sig i sprækker og revner
  • Sprøjter med et insektmiddel, der er godkendt til møl.

Så ned til Matas på vej hjem, og som om det ikke er nok, så anbefaler skadedyrsbekæmperne, at du skal soignere din garderobe.

Derfor skal du i gang med at:

  • Vaske dit tøj ved 50 grader – det kan møl ikke overleve
  • Bruge varme – udsæt dit tøj for 41 grader i minimum 4 timer, put det i ovnen eller læg det ud i middagssolen i en sort sæk.
  • Brug kulde – læg dit tøj i fryseren i 3 – 4 dage ved  -18 graders celcius.
  • Kemisk rensning – til pels og tøj som ikke tåler vask, spørg på dit lokale renseri, de ved alt om det.
  • Pak dit tøj ned i pose og sug luften ud af posen – det kan de også vise dig på dit lokale renseri.

Møl er til alt held hverken farlige eller giftige,

men møgirriterende at få inden for hjemmets fire vægge.

De kommer ind ad åbne døre og vinduer, ligesom den der summende lille myg, der sætter sit lille røde, kløende visitkort på din arm og holder dig vågen den halve nat, indtil du får den klasket.

Du kan også være så uheldig selv at tage møl og larver med hjem.

De elsker at gemme sig i gamle tekstiler. F.eks i den gamle sofa fra genbrugsbutikken, som den nye café på hjørnet har indrettet sig med.

Måske har en gæst haft en en gammel jakke, som er fundet frem bagerst fra klædeskabet eller kælderen, siddet i sofaen før dig.

Den jakke kan snildt fragte de små bæster videre til et andet hjem, hvor der er nye friske forsyninger af uldtøj og pelssager.

Det er sukkerguf for møllene og deres larver, men til besvær for dig.

Så hvis du finder:

  • små huller i dit tøj på et par millimeter på hver led,
  • der er laver og larvehylstre, spind eller ekstrementer  i skabe og skuffer,
  • der flyver små grå-brune insekter rundt i dit hjem.

Så er det (måske) et hint om, at du skal tjekke din garderobe for de små tøjgnaskende flyvere.

Jeg håber aldrig, at du nogensinde skal stifte bekendtskab med de her kræ –

højest på Naturhistorisk Museum, hvor de har dem bag lås og glas i fine montre,

men nu har du i hvert fald fået nogle tip og tricks til at blive af med dem, hvis du skulle få besøg af dem.

 

Bedsteforældre i Mount Everest-Drama

4. april 2020 charlotte pedersen

Harald og Tone Bergseth er et par gæve nordmænd i midt-50-erne.

De har været gift med hinanden i årevis, har tilsammen 5 børn og 2 børnebørn.

De har begge fuldtidsjob i det norske postvæsen.

Som så mange andre nordmænd elsker de at tilbringe weekenderne i fjeldet.

Tone og Harald Bergseth tilbringer gerne flere uger ad gangen på Hardangervidda (en skøn norsk nationalpark).

Oven i bruger de også mellem 10 – 20 timer i træningslokalet hver uge.

Grunden til den intense træning er ikke, at de stopper sig med lækre norske vafler godt med syltetøj eller spiser sig fede i den norske laks.

Nej, de har en passion som gennem de sidste 12 år har ført dem op til nogle af verdens højeste tinder.

De har sammen besteget Kilimanjaro (5895 meter højt) i Tanzania og Acaoncagua i Argentina, som er på 6962 meter.

I 2015 gjorde de et forsøg på at bestige Mount Everest,

men den tur var ikke uden drama og dødsangst.

Undervejs fik Tone en løs plompe i sin ene tand og måtte flyves ned i dalen for at blive behandlet hos den lokale tandlæge.

Betændelse i en tand er ikke noget at spøge med i højderne, for der er ikke særlig langt fra tand til hjerne.

Hendes tand blev behandlet, og Tone kom tilbage til Harald. Sammen kunne de fortsætte turen op ad bjerget.

MEN:

Et kraftigt jordskælv til 7,8 på Richter skalaen satte en brat stopper for deres tur.

De fortæller, hvordan de efter at have spist forkost så at sne, is og tåge kom rullende ned ad fjeldsiden mod deres camp.

De troede at deres sidste time var kommet.

Tone søgte ly bag teltet, og Harald løb alt hvad han kunne fra stedet.

Da dramatikken havde lagt sig, var 19 personer omkommet og mange hårdt såret.

Mount Everest blev lukket af og de måtte opgive at nå toppen.

De tog hjem, taknemmelige for at være i live og med en påmindelse om, at naturen giver meget, men kan tage alt tilbage på få sekunder.

I 2017 gjorde de et nyt forsøg

på at blive verndes ældste ægtepar, som sammen  har nået verdens højeste punkt,

og det lykkedes for dem.

Norges (måske) sejeste bedsteforældre
Tone og Harald på Mount Everest i 2017

Deres tur kunne naturligvis ikke gøres uden sponsorater.

En af deres sponsoraftaler var med norske “Topaz”,

som laver nogle af de sælskindsstøvler Sikamut forhandler.

Tone og Harald var mega glade for støvlerne og brugte dem hver dag i basecampen.

(Du kan lige nøjagtig ane deres støvler nederst på billedet).

De inkaserede en del misundelige blikke fra sherpaerne, de folk som hjælper klatrene op og ned ad Mount Everest, og fra de andre klatrere der var på bjerget

Deres sælskindsstøvler var “snakkis” (norsk for et varmt samtaleemne) på hele turen, som de så charmerende fortæller på klingende norsk.

Bemærk lige:

de folk som kastede hede blikke efter Tone og Leifs sælskindsstøvler er professionelle klatrere

Tro mig:

De ved hvad godt fodtøj er

Så at de var imponeret over sælskindsstøvlerne og synes de er seje, tager jeg som et kvalitetsstempel

Faktisk er jeg pave-stolt over at kunne forhandle den slags støvler.

 

HUSK  NU:

  • sælskind holder sig smukt og blankt i mange år for det er et naturmateriale
  • sælskind har været brugt til tøj og sko i generationer, det er et bæredygtigt materiale
  • sæler er ikke en truet dyreart, der lever omkring 15 – 16 mio. sæler i havet omkring Grønland.

Vil du vide mere:

Læs mere på bloggen Der kan du bl.a. læse om et andet par som tog på eventyr. Kjeldsens sejlede jorden rundt i sejlbåd. De starede ud fra Aasiaat og gik igennem Nordvestpassagen i sejlbåd.

Tilmeld dig Sika-muts Nyhedsbrev

Så får du gode tilbud og nyheder før alle andre.

Brug boksen lige her under, når du tilmelder dig nyhedsbrevet.